Gå til hovedindhold
Klima og miljø

Miljøtilsynsplan

Den 15. maj 2013 trådte Miljøtilsynsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013, i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn på virksomheder og husdyrbrug.

Indhold

    Tilsynsplanen indeholder blandt andet en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, en vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer samt en fortegnelse over særligt forurenende virksomheder dvs. virksomheder omfattet af EU direktiv om industrielle emissioner og store husdyrbrug.

    Tilsynsbekendtgørelsen fastsætter, hvor ofte virksomheder og husdyrbrug skal have tilsyn. Bekendtgørelsen erstatter aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet om minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn fra 2005 (Minimumsfrekvensaftalen). Desuden er der i bekendtgørelsen krav om, at kommunen fra 2014, hvert år gennemfører to tilsynskampagner samt krav om, at tilsynsrapporter udarbejdet i forbindelse med tilsyn på virksomheder og husdyrbrug skal offentliggøres.

    Indberetningen af kampagner og kommunens tilsyns og godkendelsesdata vil fra den 1. maj 2016 blive overført løbende til Miljøstyrelsens DMA portal.

    Miljøstyrelsens DMA portal

    På portalen vil borgere og virksomheder kunne se, hvilke virksomheder, der ligger i kommunen, deres miljøgodkendelser samt hvornår kommunen har ført tilsyn med virksomhederne, og hvilke håndhævelser de har. Derudover offentliggøres kommunens evalueringer af de lovpligtige tilsynskampagner på portalen.

    Links

    Dokumenter

    Kontakt

    Tårnby Kommune - Miljø

    Forpligtende samarbejde
    Du skal kontakte Tårnby Kommune, fordi dette område er en del af det forpligtende samarbejde.

    Telefon: 32 47 15 05

    Send Digital Post til Tårnby Kommune - Miljø (MitID)