Gå til hovedindhold

ErhvervsNyt og erhvervsnetværk

Så er vi klar med nummer 2 af vores nye erhvervsnyhedsbrev, hvor vi samler seneste nyt til erhvervslivet i Dragør Kommune. Denne gang vil jeg henlede jeres opmærksomhed på to nye netværk, som skal styrke samarbejdet, dele viden og skabe nye lokale muligheder.

Indhold

    Siden sidst har det nye Samarbejdsforum for Erhvervsliv og Kommune holdt to møder og blandt andet konstitueret sig med Lene Espersen som formand. Du kan finde navne på samarbejdsforummets øvrige medlemmer her i nyhedsbrevet.

    Noget af det spændende, som samarbejdsforummet skal sætte rammerne for, er to nye erhvervsnetværk i Dragør: 

    1. Netværk for gastronomi og lokale fødevarer
    2. Netværk for klima og grøn omstilling.

    Invitation til at være med i gastronomi-netværket er allerede sendt ud og annonceret på blandt andet på dragoer.dk og i lokalavisen Dragør Nyt. Målgruppen er især fødevareproducenter, restauratører og turismeaktører – men netværket er åbent for alle med interesse for gastronomi og lokale madoplevelser. Første møde er lige om lidt, nemlig onsdag den 18. juni 2025 – se mere her i nyhedsbrevet.

    Det grønne netværket henvender sig til virksomheder, der arbejder – eller gerne vil i gang – med bæredygtige løsninger og grøn omstilling. Sæt kryds i kalenderen og glæd jer til første netværksmøde mandag den 25. august 2025 kl.16-18.30.  

    Vil du være med? Så er det bare om at kontakte erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup på charlotteb@dragoer.dk.

    Til slut håber jeg, at I vil være med til at udbrede kendskabet om nyhedsbrevet. I kan finde og genfinde ErhvervsNyt Dragør på dragoer.dk/erhverv, og alle kan abonnere på det via dragoer.dk/abonnement.

    Venlig hilsen

    Kenneth Gøtterup, borgmester