Gå til hovedindhold

Invitation: Netværk for gastronomi og lokale fødevarer

Er du en del af Dragørs madscene? Så kom med i et nyt erhvervsnetværk for gastronomi og lokale fødevarer. Vi starter op i samarbejde med Jesper Zeihlund onsdag den 18. juni kl. 16-18.30. Kom og hør mere!

Indhold

    Dragør har stolte traditioner for fødevareproduktion – og nu inviterer vi dig, der arbejder med mad, råvarer eller fødevareudvikling, til at være med i et nyt netværk, hvor vi samler lokale producenter, kokke, restauranter og madiværksættere.

    I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Jesper Zeihlund, som er en af Danmarks mest erfarne profiler inden for lokaludvikling med gastronomi og fødevarer. Jesper har blandt andet været med til at placere Odsherred på det kulinariske landkort og arbejder nu med at tilpasse erfaringerne til Dragørs særlige identitet og potentiale.

    Opstartsmøde er onsdag den 18. juni 2025 kl. 16-18.30 på Seerupgaard, Fælledvej 120 i Dragør.

    Program

    16.00 – Velkomst og baggrund for initiativet, Lene Espersen formand for Samarbejdsforum og Neel Seerup, Seerupgaard.

    16.10 – Kort præsentationsrunde

    16.25 – Potentialet i at arbejde sammen om noget større, Jesper Zeihlund (Direktør Local Food Minds og Formand for brancheorganisationen Lokale Fødevarer i Danmark)

    I sit oplæg fortæller Jesper hvordan fælles fødevare- og gastronomiske initiativer kan skabe udvikling og synlighed – med inspiration og konkrete eksempler fra Odsherred.

    17.00 – Pause og netværk (30 minutter)

    17.30 – Dragørs mad- og fødevarehistorie: Fra dengang til nu, Dirch Jansen Schmidt, Fælledgård

    17.40 – Fremtidsperspektiv: Idéen om en Høstfestival, Jesper Zeihlund

    Hvordan kan vi skabe en tilbagevendende begivenhed, hvor både gastronomien og de lokale fødevarer får en stærk fælles platform. Jesper præsenterer idéen og inviterer til videre samskabelse.

    18.10 – Refleksioner ved Kenneth Gøtterup, borgmester

    18.20 – Kort afrunding og næste skridt

    18.30 – Tak for i dag

    Netværket er en indsats på baggrund af ”Erhvervsstrategi – Erhvervsliv og kommune sammen” og skal styrke samarbejde, innovation og synlighed omkring fødevarer med lokale rødder.

    Tilmelding

    Frist for tilmelding til første møde er søndag den 15. juni 2025. Skriv en e-mail til erhvervs- og turismekonsulent på charlotteb@dragoer.dk.

    Kontakt

    Charlotte Brendstrup

    Erhvervs- og turismekonsulent

    E-mail: charlotteb@dragoer.dk