Kontakt
Charlotte Brendstrup
Erhvervs- og turismekonsulent
E-mail: charlotteb@dragoer.dk
Efter en stærk debut i 2025 vender Dragør Høstfest tilbage fredag den 11. til søndag den 13. september 2026. Hvis din virksomhed skal være med, skal du tilmelde dig inden mandag den 18. maj 2026.
Sidste år skabte lokale producenter, restauranter og ildsjæle en weekend med smagsoplevelser i marken, langbordsmiddage og nye samarbejder. I år videreudvikler vi succesen og styrker samarbejdet mellem lokale fødevareaktører til gavn for både erhvervsliv og turisme. I år kobles høstfesten også med aktiviteter på Hollændergårdene (tidl. Amagermuseet) og høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke.
Høstfesten tager afsæt i Dragørs mere end 500 år gamle hollændertradition, hvor de dengang nye dyrkningsmetoder gjorde Store Magleby til centrum for en af Danmarks mest betydningsfulde grøntsagstraditioner. Arven er omdrejningspunktet for høstfesten og viser, hvordan historien kan danne et stærkt fundament for nye koncepter og kulinariske oplevelser.
Høstfesten giver virksomheder mulighed for:
Høstfesten er samtidig et konkret eksempel på, hvordan samarbejde i Erhvervsnetværket for Gastronomi og Lokale Fødevarer kan føre til udvikling og innovation. Sidste år bød blandt andet på høstture, smagninger og udviklingen af nye samarbejder og lokale produkter.
Se den skønne video, det tager lidt over 1 minut.
Planlægningen er allerede i gang, og alle interesserede aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter og oplevelser – store som små. Det kan for eksempel være særlige menuer, pop-up-serveringer, smagninger eller aktiviteter med afsæt i lokale råvarer og traditioner
Frist for tilmelding er mandag den 18. maj 2026, hvis I vil med i det fælles program og markedsføring.
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup: