Gå til hovedindhold
Høringer
Afgørelser

Afgørelse: Tilladelse til nyt rækkehus med fire boliger

Dragør Kommune har mandag den 23. juni 2025 givet landzonetilladelse til opførsel et nyt rækkehus på adressen Møllevej 9A, 9B, 11A og 11B, 2791 Dragør. Frist for at klage er søndag den 20. juli 2025.

Indhold

    Afgørelse

    Dragør Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse), til opførelse af fire boliger i form af et rækkehus på adressen Møllevej 9-11, 2791 Dragør.

    Sagsfremstilling

    Tilladelsen omfatter opføre et rækkehus med fire boliger som erstatning for ejendommens nuværende bygning, også med fire boliger. 
    Den nye bebyggelse vil bestå af et længehus med udnyttet tagetage, i maksimalt 7,9 meters højde. Bygningen vil have en maksimal længde på 25,5 meter og en bredde på op til 9 meter.
    Den ansøgte bygning er planlagt udført i traditionel stil med gulpudset murværk og rødt tegltag.
    Der vil desuden blive etableret skure til boligerne, samt to parkeringspladser pr. bolig, som placeres på egen grund 

    Du kan klage over tilladelsen

    Tilladelsen kan påklages af enhver med retlig interesse. Klager over afgørelser behandles af Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.

    Du logger på klageportalen med MitID. I klageportalen sendes din klage automatisk til Dragør Kommune.

    Klager over afgørelser skal være tilgængelige i klageportalen for Dragør Kommune, inden fire uger fra den 11. marts 2025, hvor afgørelsen er offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside.

    Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.

    Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet i forbindelse med oprettelsen af klagen i klageportalen.

    Du kan finde yderligere information på Planklagenævnets hjemmeside.

    Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

    Nærmere oplysninger

    Nærmere oplysninger om tilladelsen kan fås ved henvendelse til Dragør Kommune - se nedenfor.

    Kontakt

    Plan og Byg

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 03 20