Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 01 00
Dragør Kommune har torsdag den 13. november 2025 givet landzonetilladelse til etablering af to containere og en vandtank på adressen Krogvej 82-94, 2791 Dragør. Frist for at klage er onsdag den 10. december 2025.
Dragør Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse), til etablering af to containere og en vandtank på adressen Krogvej 82-94.
Københavns Lufthavn A/S CPH har søgt om at etablere to containere og en vandtank på ejendommen Krogvej 82-94, 2791 Dragør. Containerne og vandtanken placeres i forbindelse med den eksisterende brandøvelsesplads og skal benyttes til at rense overfladevand fra pladsen for PFAS inden det ledes ud i Øresund, da der i dag er for høje niveauer af PFAS i vandet.
Vandtanken er på 700 m³ og etableres i en højde på 7,5 meter og en diameter på 13 meter. De to containere er 40 fods containere.
Tilladelsen kan påklages af enhver med retlig interesse. Klager over afgørelser behandles af Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.
Du logger på klageportalen med MitID. I klageportalen sendes din klage automatisk til Dragør Kommune.
Klager over afgørelser skal være tilgængelige i klageportalen for Dragør Kommune, inden fire uger fra den 13. november 2025, hvor afgørelsen er offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet i forbindelse med oprettelsen af klagen i klageportalen.
Du kan finde yderligere information på Planklagenævnets hjemmeside.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Nærmere oplysninger om tilladelsen kan fås ved henvendelse til Dragør Kommune - se nedenfor.