Gå til hovedindhold
Høringer

Høring: Forslag til Lokalplan 82 samt Kommuneplantillæg nr. 6

Dragør Kommunalbestyrelse har den 28. august 2025 besluttet at sende forslag til Lokalplan 82 for et skateanlæg på Dragør Havn samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring. Høringsfrist er onsdag den 29. oktober 2025.

Indhold

    Dragør Kommunalbestyrelse har den 28. august 2025 besluttet at sende forslag til Lokalplan 82 for et skateanlæg på Dragør Havn samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i mindst 8 uger, jf. planlovens § 24. Høringsfrist er onsdag den 29. oktober 2025.

    Lokalplanforslagets indhold

    Forslag til Lokalplan 82 danner grundlag for at etablere et skateanlæg på Dragør Havn.

    Lokalplanområdet ligger mellem Færgevej og det fredede kystlandskab ved Sydamager. Området rummer i dag en mindre skatebane (ca. 200 m²), som vil erstattet af et nyt, tidssvarende anlæg.

    Forslag til Lokalplan 82 vil fastlægge områdets anvendelse til rekreativt formål, herunder aktiviteter såsom skateanlæg, opholdsarealer og grønt område.

     Planen skal sikre:

    • mulighed for et skateanlæg på op til 645 m² med tilhørende opholdsarealer (i alt ca. 735 m²).
    • at anlægget udformes med respekt for havnens miljø og det fredede kystområde.
    • bibeholdelse af eksisterende toiletbygning og én ny overdækning op til 10 m² inden for angivne byggefelter.
    • at den maksimale højde for elementer i selve skateanlægget ikke overstiger 1,2 meter over naturligt terræn.
    • at anlægget udføres i støjdæmpende og slidstærke materialer og i farver der respekterer det omkringliggende havnemiljø.

    Mulighed for indflydelse

    Planforslagene fremlægges i offentlig høring i perioden 3. september 2025 til 29. oktober 2025, derefter vil kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til sagen. Eventuelle indsigelser, kommentarer og bemærkninger til forslaget skal derfor være kommunen i hænde senest den 29 oktober 2025, gerne via:

    Center for Plan, Teknik og Erhvervs digitale postkasse.

    Du har også mulighed for at sende dit høringssvar til pt@dragoer.dk eller med almindelig post til Rådhuset, Kirkevej 7, 2791, Dragør. Mærk dit høringssvar med ”Høringssvar Lokalplan 82” i emnefeltet.

    Vær opmærksom på, at den endelige vedtagelse af Lokalplan 82 samt Kommuneplantillæg 6 vil blive behandlet politisk. Her vil eventuelle bemærkningerne indgå som bilag til dagsordenspunktet og vil blive offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside med alle indeholdte oplysninger; herunder evt. personoplysninger. Vær desuden opmærksom på, at alle bemærkninger er omfattet af aktindsigt.

    Miljøvurdering

    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skal foretages særskilt miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Begrundelsen er, at lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på det eksisterende miljø, i forhold til de hidtil gældende planer.

    Du kan læse mere i miljøvurderingsscreeningsskemaet som er vedlagt forslaget til lokalplan samt kommuneplantillæg.

    Du kan klage over beslutningen om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Se nærmere om, hvordan du gør i klagevejledningen nedenfor.

    Afgørelsen om miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Eventuel klage sker via Klageportalen, www.borger.dk, og skal være indsendt til Planklagenævnet inden fire uger fra denne bekendtgørelse af afgørelsen, med frist den 1. oktober 2025.

    Læs mere

    Forslag til Lokalplan 82 Forslag til Kommuneplantillæg 6

    Klagevejledning

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00