Adgang til Fonde.dk
I 2026 kan du som frivillig forening indenfor idræt, kultur, musik mv., frivillige fællesskaber, frivillige sociale foreninger samt kommunale institutioner hjemmehørende i Dragør Kommune få gratis adgang til Fonde.dk - her kan du få overblik over fonde og få hjælp til at skrive en fondsansøgning.
Fonde.dk er Danmarks største fundraising portal, hvor du kan finde relevante støttemuligheder og få hjælp til at udarbejde fondsansøgninger.
Aftalen med Fonde.dk betyder, at alle frivillige foreninger inden for idræt, kultur, musik mv., frivillige fællesskaber, frivillige sociale foreninger samt kommunale institutioner hjemmehørende i Dragør Kommune, har gratis adgang til Fonde.dk i hele 2026.
I har mulighed for at oprette to brugeradgange pr. forening, institution eller lignende, som I kan bruge til at målrette og strukturere jeres arbejde med fondssøgningen. Formålet er at give jer de bedste betingelser for at kunne fundraise til de mange projekter, aktiviteter og gode idéer I sidder med.
Opret dig som bruger på Fonde.dk
Du opretter dig som bruger og får adgang til fonde.dk ved at sende en e-mail til info@fonde.dk med følgende oplysninger:
- Navn (kontaktperson i forening, institution eller lignende)
- Navn på din forening, institution eller lignende.
Husk at skrive "Dragør Kommune" i e-mailens emnefelt.