Spørgsmål stillet af kommunalbestyrelsen

Nicolaj Bertel Riber spørger

Jeg har fået et spørgsmål om forholdende bag vores mulighed for at boligudvikle på gasværksgrunden for en del år siden. Kan jeg få indsigt i det?

Svar

Den tidligere gasværksgrund i Dragør Kommune er for mange år siden solgt og boligudviklet.

Bygherren foretog en frivillig oprensning og indrettede byggeriet, så restforureningen ikke udgør et problem for ændret arealanvendelse eller en evt senere offentlig oprydning/afværge. 

Det var det tidligere Københavns Amt, der var myndighed mht forurening. I dag er det Region Hovedstaden, der er myndighed på byggerier på forurenede grunde og som giver tilladelse til fx byggeri, når grunden er kortlagt forurenet.

Du må hjælpe os lidt mere på vej, hvis det ikke er det, du søger svar på. 

Nicolaj Bertel Riber spørger

I sagen om midler fra Børnepakken er det ikke tydegjort hvad der er hvad.

Kan der inden udvalgsmødet fremsendes en oversigt over hvor meget der er er til hhv lønsum (på institutionsniveau), private pasningsordninger og nedsættelse af forældrebetaling. 

Svar

Se venligst det der er fremhævet med gult. De 4,2mio i 2026 indstilles i sagen at midler anvendes til pædagogisk personale således vi når minimumsnormeringer i 2026 og at der ventes til 2027 med nedsættelse af forældretakst som vi skal forholde os til og fremlægges i en kommende sag. Lederne tages ud af opgørelsen som tilsvarer 5ÅV. Der er ikke midler til begge dele i 2026.

Resumé:

Regeringen har med Finansloven for 2026 indgået aftale om midler til at ansætte flere pædagoger og reducere forældrebetalingen i dagtilbud. Desuden gives midler til en række mindre tiltag til at styrke privatinstitutioner og private pasningsordninger. 2026 udgør et indfasningsår inden kravene implementeres i lovgivning fra 2027. Kommunerne forventes i 2026 at ansætte mere pædagogisk personale.

Indstilling:

Administrationen indstiller, at udmøntningen af Regeringens Børnepakke på Finansloven for 2026 på 4,2 mio. kr. sker ved, at der afsættes lønsum til mere pædagogisk personale på daginstitutionsområdet. Den medfølgende personaletilpasning skal ske under hensyntagen til, at der endnu ikke er taget stilling til udmøntningen af bevillingen i 2027.

Sagsfremstilling:

Regeringen har med Det konservative Folkeparti den 23. oktober 2025 indgået Aftale om Finansloven for 2026. Aftalen indebærer en investering på 1,7 mia. kr. årligt i dagtilbudsområdet m.h.p. at sikre bedre og billigere dagtilbud. De centrale elementer i aftalen er tilførsel af midler til ansættelse af pædagoger i såvel kommunale som private daginstitutioner, således at dagtilbudsledere fremover kan udgå af opgørelsen af normeringerne i daginstitutionerne uden at målopfyldelsen forringes. Dernæst at den maksimale forældrebetalingsandel sænkes fra 25% til 21,3%. Begge krav gælder fra 1. januar 2027, mens 2026 er et indfasningsår. Udover de centrale elementer giver aftalen tillige midler til en række mindre tiltag til at styrke privatinstitutioner og private pasningsordninger. I alt udmøntes 4,2 mio. kr. årligt fra Børnepakken til Dragør Kommune. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at dette beløb kun delvist kan finansiere kravene i Børnepakken om minimumsnormering, nedsættelse af forældrebetaling mv. Administrationen arbejder på at beregne en mere præcis størrelsesorden af underfinansieringen.

Midlerne i indfasningsåret 2026 indstilles afsat til mere pædagogisk personale. Baggrunden herfor er, at ansættelse af personale er en længerevarende proces, mens aftalens øvrige dele, herunder nedsættelse af forældrebetalingsandelen, administrativt kan implementeres relativt hurtigt.

 Denne sag forholder sig udelukkende til anvendelsen af midlerne fra Børnepakken i 2026. Administrationen vil komme med forslag til udmøntningen i 2027 og forelægge det for politisk niveau i løbet af foråret 2026. Dette medfører samtidig, at eventuelle personaletilpasninger i 2026 skal ske under hensyntagen til, at der endnu ikke er taget politisk beslutning om udmøntningen af bevillingen i 2027, herunder hvor stor en andel, der bliver afsat til løn.

Nicolaj Bertel Riber spørger

Tak for svar, men jeg kan ikke se hvor meget I foreslår tildelt den enkelte institution, og det vil jeg gerne vide. Det har jeg brug for for at kunne forholde mig til sagen.

Det fremgår heller hvor meget det koster hvis man ville vælge at nedsætte forældrebetaling - jeg er med på at det ikke er det I foreslår og at der ikke er penge til begge ting. 

Svar

Beregninger for den enkelte institution er ikke udarbejdet men vil givet vis blive på børnetal. Den endelige udregning af sænkning af forældrebetalingen er heller ikke er klar, og I vil få en samlet sag op i løbet af foråret hvor alle forudsætninger er med. Både med forældretakst, minimumsnormering og den samlede økonomi henledt dertil. Dette har vi ikke endnu fuldt overblik over. Aftalen fra regeringen, anbefaler/forventer at kommunerne bruger midlerne i 2026 på ansættelse af personale. Derfor kommer denne sag på nu, så vi ikke forsinkes.

Nicolaj Bertel Riber spørger

Jeg vil gerne bede om en oversigt over de aktuelle klassekvotienter.

Svar

Hermed oversigt over de aktuelle klassekvotienter:

1. kl – 24,3
2. kl = 21,6
3. kl = 23,5
4. kl = 23,6
5. kl = 22,4
6. kl = 22,0
7. kl = 23,8
8. kl = 23,7
9. kl = 21,3
10. kl = 20,4

Nicolaj Bertel Riber spørger

Jeg blev i dag gjort opmærksom på at Dragør Kommunes akutteam ikke har en blærescanner. Både Tårnby og Københavns Kommune har en sådan, og det må antages at kunne forebygge en del indlæggelser.

Forvaltningen bede oplyse hvorfor vi ikke har en blærescanner og om indkøb af en kunne være en mulighed.

Jeg er usikker på om sundhedsreformen spiller ind her.

Svar

Dragør Kommune har på nuværende tidspunkt ikke en blærescanner.

Det er ikke en obligatorisk “skal” opgave for kommunerne at have en blærescanner, og derfor er det typisk op til de enkelte kommuner at vurdere behovet ud fra faglighed, økonomi og organisatoriske rammer. Reglerne er fastsat i ’Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner’, her fremgår går, at akutfunktionen kan vælge at have andet udstyr, som fx en blærescanner. 

I Dragør har der – så vidt administrationen kan se – ikke tidligere været en politisk sag, hvor man har besluttet ikke at anskaffe en blærescanner, men det har heller ikke været efterspurgt fra driften. I en situation med begrænsede ressourcer har sygeplejen som udgangspunkt ikke implementeret udstyr, der hører til kategorien ”kan”-opgaver.

Med den kommende ændring i opgavefordelingen på sundhedsområdet overgår akutfunktionen i sygeplejen til regionen pr. 1. januar 2027. Blærescanning vurderes fagligt at være en funktion, der naturligt vil ligge i den regionale akutfunktion efter overgangen. På den baggrund vil det efter administrationens vurdering ikke være hensigtsmæssigt at investere i og implementere en kommunal blærescanner nu, da både kompetenceopbygning, organisering og økonomi vil skulle løftes for en relativt kortere periode.

Jan Madsen spørger

I fortsættelse af spørgsmålet på seneste ØU møde fremsendes hermed et ønske til data/statistík

E det muligt for de sidste 5 år at få følgende data:

Antal beboerne fra andre kommuner som har ophold på Enggården. Samlede indtægter pr. år for samme,

Antal beboere fra Dragør som har ophold på plejehjem udenfor Dragør kommune og som betales af Dragør kommune. Samlede udgifter pr. år for samme.

Opstil venligst tallene pr. år, så det er let at se udviklingen i indtægter og udgifter over årene.

Svar

De efterspurgte indtægter og udgifter fremgår af tabellen nedenfor:

Opgørelsen over antal borgere fremgår af tabellen nedenfor:

Det skal afslutningsvis bemærkes, at budgetterne til hhv. køb og salg af plejehjemspladser ikke er en integreret del af Enggårdens budget. Det betyder, at Enggårdens økonomi er uafhængig af om, hvorvidt det er en udenbys beboer eller Dragør beboer, der opholder sig på plejehjemmet. 

Jerrik Walløe spørger

Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget05-03-2026 kl. 13:00Punkt 4

Beslutning - Udpegning af yderligere medlemmer til Handicaprådet 2026-2029

I sagsfremstillingen står ” Da DH i Dragør Kommune har indstillet tre medlemmer, kan kommunen maksimalt supplere med tre yderligere handicaprepræsentanter.”

Jeg kan ikke læste i loven §37a stk 3, at det er tilfældet. KB kan udpege op til 7 og det samme kan DH, sådan som jeg læser loven.

”Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Handicaprådet vælger selv sin formand.”

Kan I venligst afklare sagsfremstillingen?

Svar

Retssikkerhedsloven § 37 a, stk. 3 fastslår:

”..Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efterindstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale handicaporganisationer i kommunen.”

Danske Handicaporganisationer har indstillet tre medlemmer til Handicaprådet i Dragør for nuværende periode. Det betyder, at kommunalbestyrelsen maksimalt kan udpege tre lokale handicaprepræsentanter, da antallet ikke må overstige de tre medlemmer indstillet af DH.

Vedhæftede: LBKG 2024-03-13 nr. 261 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Og bekendtgørelse på det sociale område. 

Christian Hansen spørger

Jeg har fået en henvendelse fra nordstrands skolens skolebestyrelse, omkring pasning og pleje af deres boldbaner, sidste år blev der efter deres udsagn,  først påbegyndt pleje og klargøring sent på foråret / sommeren.

Derfor har de taget kontakt til mig omkring forespørgelse, om klargøringen kan igangsættes så tidligt på året som vejret nu tillader,  så de kan tage dem i brug så snart  det er muligt.

Jeg skal deltage i skolebestyrelses møde onsdag den 25/3-2026. Har i noget,  jeg i den forbindelse kan tage med retur til dem.

Svar

Jeg kan oplyse, at Vej- og Gartner er i gang med at klargøre boldbaner i kommunen, herunder på Nordstrandskolen.

Der er indkøbt vandingsanlæg til boldbanen på Nordstrandskolen. Det er ved at blive etableret, således at det er muligt at vande banerne i sæsonen. Så bliver den forhåbentlig lettere at pleje fremover.

Boldbanen på Nordstrandskolen anvendes rigtigt meget, og det er vanskeligt at holde banerne grønne i sæsonen. Men vandingsanlægget forventer vi, at banen bliver bedre end tidligere.

Peter Læssøe spørger

Vil I fremsende en kopi af Excel-filerne pr. 30.11.2025 (sumposteringer og likviditet) – og pr. 31.12.2025

Svar

De ønskede filer er vedhæftet denne mail.

Det skal bemærkes, at udtrækket pr  31.12.2025 indeholder konteringer fra den såkaldte supplementsperiode. Altså regninger kommunen har modtaget i begyndelsen af 2026, men som bogføres i 2025 regnskabet.

(Det er helt normal praksis)

Der er bilag til svaret

Peter Læssøe spørger

den 21. januar udtaler borgmesteren følgende:

Billede indsat.

Vil I fremsende kopi af de interne arbejdsgangsbeskrivelser (forløb – kompetencer m.m.), så vi politikere kan få et overblik over, hvordan vi i kommunen overholder gældende lovgivning.

Svar

Vedhæftet er Center for Børn, Skole og Families arbejdsgangbeskrivelse samt interne arbejdsdokument for visitationsprocedure.

Administrationen er desuden i gang med at udarbejde en forældre-folder til kommunens hjemmeside, så det også bliver tydeligt for forældre, hvordan der indstilles til visitation, hvornår man kan forvente svar på afgørelse mm.

Der er bilag til svaret. 

Ann Harnek spørger

Jeg har været til bestyrelsesmøde i Nordstrandens Vuggestue og er bekymret for vuggestuens krybberum.

Det fremgik på bestyrelsesmødet, at krybberummene var utætte, og at det drypper ned fra oven.

Det betyder, at de køber nye barnevogne hvert år, fordi der er risiko for skimmelsvamp.

Sundhedsplejerskerne skulle i en rapport have nævnt, at der er behov for krybberum, der er isolerede ordentligt.

Hvordan er der konstateret risiko for skimmel i krybberummene?

Er der lavet målinger i krybberummene på skimmel? Og hvad viser de i givet fald?

Hvornår er den seneste måling lavet, og bliver der fulgt op med nye målinger?

Hvis ikke der er lavet målinger: Bør kommunen ikke foretage dem, når der tilsyneladende er en høj risiko for skimmel?

Udover skimmelproblemet ift. børnene kræver skimmelrisikoen også, at personalet bærer madrasserne fra krybberummene ind på stuerne, hvilket optager børnekvadratmeter, og opbevaring af barnevognene indendørs er også en udfordring.

Vil nye krybberum kunne finansieres af puljen til vedligehold af daginstitutionerne?

Eller er det noget, der skal finansieres af en særskilt anlægsbevilling?

Desuden er dørene ind til stuerne ud mod legepladsen nedslidte, og det giver meget træk på stuerne (den type dør produceres ikke længere) Er udskiftning af døre prioriteret i genopretningspuljen for daginstitutionerne?

Jeg vil gerne have sundhedsplejerskernes rapport tilsendt.

Svar

Ifølge de oplysninger, som administrationen har modtaget, er det barnevognene, som bliver jordslået af at stå i krybberummene og ikke selve rummet, der har skimmelvækst. Ved besigtigelse af rummet har det heller ikke kunne konstateres, at der var skimmel i rummet. Der har derfor ikke været lavet skimmelprøver af selve rummet.

Det er kondens, som dannes på undersiden af tagpladerne, der er årsagen til at det drypper fra loftet i krybberummene. Dette kan undgås, hvis det sikres, at der luftes godt ud i rummene.

Krybberummene er oprindeligt lavet til krybber, som er mere robuste end barnevogne. På et tidspunkt har institutionen valgt at gå væk fra krybber til de mindste børn, og benytte barnevogne i stedet for. Barnevogne er mere sårbare over for fugt end krybber. Det er ikke muligt at isolere og ombygge de eksisterende skure, så de bliver så tætte, at der kan opbevares barnevogne i dem inden for en rimelig økonomi. Der er ikke penge til nye skure i driften. Det er ikke blevet undersøgt, hvad nye krybberum vil koste, men umiddelbart er dette års budget til genopretning planlagt til andre nødvendige arbejder.

Mht. til dørene ind til stuerne, blev de alle sammen gennemgået og fik skiftet gummilister sidste år. Administrationen er ikke efterfølgende blevet gjort bekendt med, at der stadig skulle være et problem, hvorfor der ikke er planlagt udskiftning til nye døre.

Der er bilag til svaret. 

Spørgsmål fra Peter Læssøe

Hvordan kan det være, at et brev fra ”Styrelsen for undervisning og kvalitet” ikke sendes direkte ud til medlemmerne af kommunalbestyrelsen straks efter modtagelse – og således, at man kan læse om det i pressen inden vi modtager disse informationer?

Svar

Vi har ikke været opmærksomme på, at denne sag var i pressen d. 23 februar om eftermiddagen og dermed  før vi havde udsendt brev, bilag sammen med den politiske sag til fagudvalget 24 februar.

Det er en konkret vurdering om hvorvidt diverse breve fra styrelser o.a enten sendes til hele KB eller til det respektive fagudvalg. Denne gang var vurderingen at, det blev delt i en politisk sag direkte til fagudvalget.

Peter Læssøe spørger

Jeg mener, at dit svar og din vurdering er helt og aldeles utilfredsstillende.

Jeg mener ikke, at I skal være filter og sågar vurdere, om et brev – direkte stilet til kommunalbestyrelsen – skal vente eller udelukkende sendes til fagudvalget.

Et brev til kommunalbestyrelsen skal uden filtrering og uden ophold sendes ud til kommunalbestyrelsen.

Svar

Det har du ret i, at breve stilet til kommunalbestyrelsen også skal tilgå kommunalbestyrelsen. Jeg har ikke haft intentionen om at være filter på breve til kommunalbestyrelsen. Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på dette denne gang, og kommunalbestyrelsen skulle have fået videresendt dette brev, hvor vi i stedet denne gang fik lagt det i fagudvalget, hvor vi først skulle have orienteret KB at vi ville lægge denne sag i fagudvalget.

Ann Harnek spørger

Jeg har fået fremsendt et billede af taget på et af krybberummene ved Nordstrandens Vuggestue.

Jeg bliver stærkt bekymret, når jeg ser billedet, for det ligner et gammeldags asbesttag. 

Det fremgår af BBR, at bygning 13, 14, 15 og 16 på Hartkornsvej 34 (de fire krybberum) er opført med: ‘Tagdækningsmateriale: Fibercement herunder asbest’.

Krybberummene er opført i 1982, inden asbest blev ulovligt.

Hvordan har forvaltningen sikret sig, at det ikke er sundhedsskadeligt at sove under asbesttagene?

Hvordan vil I sikre, at børnene ikke indånder asbest, når de sover i rummene?

Personalet har udtrykt, at der drypper med kondens fra loftet - hvor stor er faren for børnene ved dette?

Jeg kan se, at der står flere steder på nettet, at et asbesttag kan holde 40-60 år, så begynder det at smuldre. Eftersom krybberummene er opført i 1982, er de nu 44 år gamle.

Svar

Det er korrekt at tagpladerne på krybberum formodes at være med asbest.

Da tagpladerne fremstår hele og uden afskallinger vurderes de ikke at udgøre en sundhedsrisiko.

I vedligeholdelsesplanen for ejendommen er det planlagt, at tagpladerne skal udskiftes i 2028.

Ann Harnek spørger

Har kommunen taget prøver fra rummene for at sikre sig, at der ikke er asbeststøv? Og hvornår har man senest gjort det?

Hvis man zoomer ind på det vedhæftede billede, kan man på de sorte ‘udfyldningsklodser’ se, at der sidder støv på overfladen, som forhåbentligt bare er skidt. Men det bekymrer mig.

Svar

Hermed fremsendes rapport ift asbestprøver foretaget på Nordstrandens vuggestue som Borgmesteren også tidligere har skrevet ud om vi ville foretage. Som du kan læse i rapport og bilag, er der ikke fundet asbest i prøverne.

Der findes bilag til svaret

Peter Læssøe spørger

Jeg ønsker at rejse et spørgsmål vedrørende visitation til nødkald i Dragør Kommune. Jeg er blevet gjort opmærksom på en sag, hvor en borger i terminalt sygdomsforløb ikke er blevet godkendt til nødkald, selv om borgeren er meget fysisk svækket. Borgeren går med rollator, har dårlig balance, har hjælpemidler på badeværelset, trappelift i hjemmet og modtager hjemmehjælp om morgenen til sondemad. Derudover er borgeren alene med sine børn hver anden uge, ønsker meget at blive i eget hjem og har betydelige kommunikative udfordringer, da talen er stærkt påvirket af sygdommen.

I Dragør Kommunes kvalitetsstandard for nødkald fremgår det, at et nødkald kan bevilges efter servicelovens § 112, når det i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af nedsat funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det fremgår også, at der i vurderingen blandt andet indgår, om borgeren er i et terminalt sygdomsforløb og har brug for sundhedsfaglig støtte inden for kort tid, om borgeren har tale-, høre- eller synshandicap, der gør telefonisk kommunikation vanskelig, samt om borgeren kan anvende et nødkald. Kommunens sagsbehandlingsfrist for nødkald er op til 2 uger.  

På den baggrund vil jeg gerne spørge:

1. Hvordan sikrer forvaltningen, at visitationen til nødkald beror på en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, også i de tilfælde hvor borgeren formelt set stadig kan bruge hænderne delvist, men reelt er svært forkrampet, har dårlig balance, nedsat taleevne og befinder sig i et terminalt sygdomsforløb?  
2. Jeg vil samtidig spørge, om forvaltningen vil tage initiativ til, at visitationspraksis for nødkald drøftes i et relevant fagligt forum, så man sikrer, at der også er blik for borgere, som falder mellem retningslinjer og praksis, men som åbenlyst kan have behov for et nødkald i hverdagen. Kvalitetsstandarden nævner netop terminalt sygdomsforløb og kommunikationsvanskeligheder som relevante forhold i vurderingen

Svar

Generelt om nødkald i Dragør Kommune
Borgere kan søge om nødkald efter servicelovens § 112. I Dragør Kommune er sagsbehandlingstiden fastsat til 10 arbejdsdage.

Svar på spørgsmål 1 Hvordan sikrer forvaltningen en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation?

Forvaltningen foretager altid en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsevne og behov. I vurderingen indgår:

• borgerens egne oplysninger
• journaloplysninger i Cura (elektroniske omsorgssystem), herunder notater fra terapeuter og hjemmeplejen
• observationer fra pårørende
• relevante lægelige oplysninger

Udgangspunktet for bevilling af nødkald er, at borgeren gentagne gange har behov for hjælp i akutsituationer – typisk ved fald – hvor borgeren ikke selv kan tilkalde hjælp.

Hvis borgeren er i et terminalt forløb med behov for sundhedsfaglig assistance, bevilges nødkald på det foreliggende grundlag.

Svar på spørgsmål 2 Vil forvaltningen tage initiativ til at drøfte visitationspraksis i et relevant fagligt forum?

Forvaltningen følger gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og deltager løbende i faglige møder.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en borger kan bevilges nødkald – uanset om borgeren er terminal eller ej – kan nødkaldet bevilges midlertidigt efter servicelovens § 113 b. Ved en sådan bevilling gennemføres en opfølgning efter ca. 6 måneder, hvorefter der træffes en endelig afgørelse. Denne praksis sikrer, at der ikke gives afslag i sager, hvor behovet ikke kan vurderes sikkert ud fra de foreliggende oplysninger.

Praksis i Dragør Kommune er, at langt de fleste terminale borgere får bevilget nødkald. Hvis en borger er i starten af et terminalt forløb, klarer dagligdagen uden behov for sundhedsfaglig akutassistance, ikke har faldtendens og fortsat selv kan tilkalde hjælp, kan der dog gives afslag.
Hvis borgeren er terminal og har behov for sundhedsfaglig assistance, bevilges nødkald på det foreliggende grundlag.

Hvis en terminal borger på ansøgningstidspunktet ikke opfylder betingelserne for bevilling, opfordrer administrationen altid (mundtligt eller skriftligt) til at kontakte hjælpemiddelområdet igen, hvis helbredssituationen ændrer sig. Dette gælder ved alle afslag, da afgørelser altid træffes på baggrund af borgerens situation på ansøgningstidspunktet.

Forvaltningen vurderer samlet set, at den nuværende praksis sikrer både individuelle vurderinger og fleksibilitet i særlige situationer. Hvis der alligevel måtte være borgere i terminalforløb, som har opfattet, at de ikke kan få nødkald, må der være tale om en misforståelse. Borgerne kan altid kontakte administrationen eller klage over afgørelsen. 

Henrik Kjærsvold-Niclasen spørger

I den netop overståede valgkamp blev den offentlige debat om kollektiv transport i Dragør Kommune drøftet flere gange. I den forbindelse blev der fra flere partier udtrykt et ønske om at undersøge muligheden for en kommunal shuttlebus, eksempelvis mellem Søvang og Københavns Lufthavn.

I den offentlige debat blev det anført, at en sådan løsning tidligere skulle have været undersøgt, men at den ikke er mulig af lovgivningsmæssige årsager, idet en shuttlebus mellem Søvang og Københavns Lufthavn nødvendigvis vil krydse kommunegrænsen mellem Dragør og Tårnby Kommune, hvilket angiveligt ikke er tilladt efter gældende lovgivning.

Som jeg forstår det, er der imidlertid mulighed for, at kommunen kan etablere kollektiv transport internt inden for egen kommunegrænse, og jeg ønsker derfor en nærmere afklaring af det retlige grundlag.

Jeg vil derfor bede forvaltningen om:

1. En præcis angivelse af, hvilken lovgivning og hvilke konkrete bestemmelser der forhindrer Dragør Kommune i at etablere en kommunal shuttlebus, som krydser kommunegrænsen, eksempelvis mellem Søvang og Københavns Lufthavn.
2. En redegørelse for, om spørgsmålet tidligere har været politisk behandlet i Dragør Kommune, herunder om der foreligger sagsakter, notater, dagsordenspunkter eller beslutninger vedrørende en kommunal shuttlebus eller lignende transportløsninger.

Såfremt der foreligger relevant materiale, anmoder jeg om at få dette fremsendt til orientering.

Svar

Tak for din mail om shuttlebus til/fra Dragør Kommune, hvortil jeg kan oplyse følgende:

1. Det er Lov om trafikselskaber, der regulerer busdriften i kommuner og regioner. På Sjælland er det Movia, der er udpeget til trafikselskab, og hvorigennem bestilling af busdrift skal foregå. Det er muligt for Dragør Kommune at bestille busdrift hos Movia, også til destinationer udenfor Dragør Kommune. Dog skal stedlig vejejer (fx Københavns Lufthavne) acceptere placering og etablering af det konkrete af- og påstigningsstoppested til fx en shuttlebus i lufthavnen. Det vil i så fald alene være Dragør Kommune, som skal oppebære udgifterne til både anlæg og drift af en sådan linje.

2. Forslag om shuttlebus har tidligere været drøftet i Dragør Kommune. Senest i forbindelse med bestilling af busdrift for 2026, hvor en midlertidig morgen shuttlebus mellem Søvang og Ørestaden var i overvejelse. KB-sagen herom er vedhæftet.

Der har også tidligere været drøftelser om en shuttlebus. Dengang i form af en shuttlebus/ringbuslinje mellem Dragør Kommune og Københavns Lufthavn, som en del af et §17, stk.4 udvalgsarbejde om kollektiv trafik i årene 2014-2016. Vedhæftet ses den politiske behandling efter den endelige afrapportering af 17.4 udvalgets arbejde. (Der foreligger omfattende materiale i forvaltningen fra 17.4 udvalgets 3 årige arbejde, som vil være tilgængeligt i papirform hos forvaltningen.)

Der er bilag til svaret. 

Henrik L. Kjærsvold-Niclasen spørger

Jeg har modtaget en henvendelse fra Anne og Stig Schwartz vedrørende sagen om lovliggørelse af vindfang på Brydevej 7 (SagsID 24/2806).

Jeg er naturligvis opmærksom på, at der er truffet afgørelse, og at myndighedsbehandlingen er gennemført efter gældende procedurer. Jeg ønsker ikke at gå ind i selve sagsbehandlingen, men jeg vil gerne – på et mere overordnet og principielt niveau – bede om en uddybende redegørelse for nogle forhold i sagen.

Konkret vil jeg gerne have belyst følgende:

1. Fortolkning af lokalplanens principper
   I afgørelsen lægges der vægt på, at tilbygningen “slører opdelingen mellem hovedhus og udhus” og dermed strider mod den stedlige byggetradition.
   – Er adskillelsen mellem hovedhus og udhus at betragte som et princip i lokalplan 42, som der ikke kan dispenseres fra?
   – Er der i praksis tidligere givet dispensation til forbindelser mellem hovedhus og udhus i lokalplanområdet?

2. Synlighed og helhedsvurdering
   Borger anfører, at vindfanget ikke er synligt fra offentlig vej eller andre offentlige arealer.
   – Hvilken vægt er der konkret tillagt synlighed i vurderingen efter § 7.1 (tilpasning til helheden)?
   – Indgår nabohøring og manglende indsigelser i vurderingen – og i givet fald hvordan?

3. Proportionalitet og alternative løsninger
   Borger har i deres bemærkninger tilkendegivet, at de er åbne for justeringer, fx reduktion af glasareal eller anden tilpasning.
   – Har forvaltningen vurderet muligheden for delvis lovliggørelse eller mindre indgribende ændringer?
   – Er tidsbegrænset dispensation juridisk vurderet i denne type sager?

4. Praksis og lighed i administrationen
   Borger henviser til andre ejendomme i området med større glaspartier eller nyere byggeri.
   – Kan I redegøre for, om der i sammenlignelige sager er meddelt dispensation, og i givet fald hvad der adskiller disse fra nærværende sag?

Mit ønske er ikke at genoptage en konkret afgørelse ad politisk vej, men at sikre klarhed om praksis, fortolkning og proportionalitet i administrationen af lokalplan 42, da det også har betydning for borgernes oplevelse af forudsigelighed og rimelighed.

Jeg har vedhæftet det materiale, jeg har modtaget fra borger.

Svar

Administrationen har tidligere givet et afslag på dispensation til en tilbygning på Brydevej 7.

Huset er et bevaringsværdigt hus, og der er etableret en tilbygning/mellemgang af glas mellem bolig og udhus. Tilbygningen er ikke i overensstemmelse med den lokale byggeskik og overholder ikke lokalplanens bestemmelser. 

Det er et generelt princip, at de bevaringsværdige huse ikke sammenbygges med udhuse og skure, da dette vil forringe husets bevaringsværdi. 

En dispensation til det ansøgte vil skabe præcedens, og administrationen er ikke bekendt med andre sammenlignelige sager, hvor der er givet dispensation.

Der er nu givet et påbud til Brydevej 7 for at få tilbygningen lovliggjort. Såfremt ejer ikke er enig i kommunens behandling af sagen, kan det påbud, der er givet, påklages til Planklagenævnet. 

Henrik Kjærsvold-Niclasen spørger

Kan I henvise til den konkrete bestemmelse i lokalplan 42 – eller til den planretlige fortolkning – hvoraf det fremgår, at sammenbygning mellem et bevaringsværdigt hovedhus og et udhus anses som et princip i lokalplanen, som der ikke kan dispenseres fra efter planlovens § 19?

Jeg ønsker alene at få tydeliggjort det planretlige grundlag for, at dette betragtes som et ufravigeligt princip.

Svar

Det der anses for at være et princip i lokalplanen er, at huset bevares og ikke ombygges eller tilbygges på en måde som ændrer husets stiltræk og karakter.

I lokalplanens formålsparagraf er et af formålene at bevare landsbyens mindre byhuse og respektere de enkelte tidsaldres stiltræk ved ombygning og/eller ændring.

 Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med § 7.1 om tilpasning til helheden og § 8.1 om bevaring af bebyggelse.

Administrationen har vurderet,  at tilbygningen i glas, som er opført mellem hovedhuset og et muret udhus, slører opdelingen af hovedhus og udhus, og ikke er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition i St. Magleby.

Der er lagt vægt på, at det oprindelige hovedhus er opført i 1926, og at det er udpeget som bevaringsværdig. Derfor har ansøger fået afslag på dispensation.

Henrik Kjærsvold-Niclasen spørger

Venstre har gennem de seneste mange måneder modtaget henvendelser fra både borgere og medarbejdere, der giver udtryk for et oplevet højt arbejdspres i hjemmesygeplejen.

Vi har fuld forståelse for, at området generelt er under pres nationalt, og at rekruttering af sygeplejersker er en strukturel udfordring mange steder. Vores hensigt er derfor ikke at problematisere, men at sikre, at vi som politikere har et opdateret og fælles billede af situationen lokalt.

Vi vil derfor høre, om forvaltningen kan give en samlet status på:

• Hvor mange sygeplejerskeårsværk er normeret i hjemmesygeplejen
• Hvor mange stillinger er aktuelt besat
• Hvor mange stillinger er vakante, og hvor længe har de været det
• Udviklingen i opgavemængde og kompleksitet
• Trivsel og sygefravær de sidste 12 måneder
• Eventuelle tiltag, der allerede er iværksat
• Forvaltningens faglige vurdering af situationens bæredygtighed

Det vil være hjælpsomt med en overordnet redegørelse, som kan danne grundlag for en politisk drøftelse, hvis det vurderes relevant.

Vores fokus er at sikre både kvalitet for borgerne og gode rammer for medarbejderne – og vi ønsker at være konstruktive medspillere, hvis der er behov for politisk handling.

Svar

Nedenfor gives en samlet status på hjemmesygeplejen, baseret på de aktuelt tilgængelige data samt ledelsens faglige vurderinger.

Normering og organisering

Der er ikke en fastlagt, formel normering i sygeplejen. Den nuværende bemanding er dog tilrettelagt således:

Hverdage (behov: 6 sygeplejersker):

• 1 sygeplejedisponent
• 1 akutsygeplejerske (der også indgår i øvrige sygeplejeopgaver)
• 1 i sygeplejeklinikken
• 3 udekørende sygeplejersker til tre ruter

Weekender (behov: 3 sygeplejersker):

• 1 med akutfunktion og faste besøg
• 1 med fuld udekørende rute
• 1 med faste besøg og ansvarshavende funktion (koordination ift. hele Helhedsplejen)

Aktuel bemanding

Der er aktuelt 11 ansatte sygeplejersker.

Dog er der flere fraværende medarbejdere pga.:

• 2 på barsel (forventet tilbage i juni og august 2026)
• 1 i barselsvikar, som er sygemeldt og fratræder marts 2026
• 1 sygeplejedisponent sygemeldt pga. graviditetsgener og efterfølgende barsel
• 1 langtidssygemeldt
• 1 på uddannelse (klinisk vejlederuddannelse)

Både nyansættelser, sygdom og barsler har skabt betydelige kompetencemæssige udfordringer. Der er 5 fast sygeplejersker som dækker opgaverne for nuværende og de øvrige dækkes af vikarer fra primært carelink. Her har der været en aftale om fast vikar, så det ikke kun er fra dag til dag, men længere periode.

Vakancer og rekruttering

Siden august har 4 sygeplejersker opsagt deres stillinger (heraf 3 i indeværende år).
Det er kun lykkedes at ansætte én ny medarbejder pga. rekrutteringsudfordringer.

Der har været tre opslag de sidste seks måneder, med få relevante ansøgere.
Nye opslag er netop genopslået.

Opgavemængde og kompleksitet

Ledelsen vurderer, at der ikke har været en markant ændring i opgavemængde eller kompleksitet i perioden op til opstart af Helhedspleje.
Oplevelsen af øget pres relaterer sig primært til personalemæssig ustabilitet og rekrutteringsudfordringer – ikke til opgaverne som sådan.

Trivsel og sygefravær

• Inden arbejdet med Helhedsplejen har stemningen i sygeplejen været god og uden markant fravær.
• Der ses ikke et generelt mønster af stigende sygefravær, men langtidssygemeldinger kombineret med graviditetsrelaterede sygemeldinger har samlet set presset driften.
• Overgangen til Helhedsplejen har medført ledelsesskifte for flere medarbejdere, hvilket naturligt har skabt uro.
• Med Helhedspleje sidder medarbejderne sammen for at styrke den tværfaglig arbejdsform, hvor sygeplejersker og FOA‑personale samarbejder tæt om borgerens behov. Fra januar 2026 er det organiseret i 6 teams (5 dagsteams og et aften/nat) i Helhedsplejen, jf. ældreloven, og formålet er at skabe én samlet indsats, der er koordineret, sammenhængende og meningsfuld for borgeren

Iværksatte tiltag

De seneste uger er følgende tiltag gennemført for at stabilisere driften:

• Øget brug af afløsere til ubesatte vagter
• Aftaler med eksterne vikarer på fast basis for at sikre sundhedslovsydelser og kontinuitet
• Genopslag af stillinger til både sygeplejersker og sygeplejedisponent
• Opstart af ugentlige sygeplejemøder fra marts med fokus på trivsel, monofaglig sparring og kvalitet i dokumentation
• Omplacering af ressourcer internt for at sikre forsvarlig drift, herunder midlertidige rokeringer mellem ruter og funktioner

Forvaltningens faglige vurdering

På nuværende tidspunkt vurderes situationen driftskritisk, men håndterbar med fokus på sikker drift og patentsikkerheden, så længe de midlertidige tiltag opretholdes.

De største udfordringer er:

• Rekruttering
• Samtidige barsler og sygemeldinger
• Behov for stabil sygeplejedisponering
• Overgangsperioden til Helhedsplejen, hvor ny organisering og nye ledelsesrelationer skal sætte sig.

Når Helhedsplejen er fuldt implementeret, forventes styrket tværfaglighed, mere robuste teams og bedre fordeling af kompetencer.
Indtil da er området sårbart over for yderligere fravær.

 Der arbejdes intensivt med at sikre både faglig kvalitet, kontinuitet og en stabil drift i Helhedsplejen gennem overgangsperioden.
Når flere barslende medarbejdere vender tilbage, og arbejdet i de tværfaglige teams er fuldt implementeret, forventes en mere bæredygtig situation.

Lederen af hjemmeplejen stoppede ultimo 2025. Centerchef har i overgangen varetaget funktionen til ny leder tiltrådte med understøttelse af de tre områdeledere. Ny leder af Helhedspleje (hjemme og sygeplejen) Sofie Larsen Jørgensen tiltrådte den 19. januar 2026.