Gå til hovedindhold
Ydelser

Betaling til kommunen

Opkrævningsenheden varetager al opkrævning af krav for Dragør Kommune. Selvbetjeningsløsningen Mit betalingsoverblik kan give dig et overblik over dit eventuelle mellemværende med Dragør Kommune

Indhold

    Dragør Kommune sender regninger og indbetalingskort via Digital Post, til din eBoks eller borger.dk. Hvis du er fritaget for Digital Post, så sender vi det med postvæsenet.

    Indbetalingskortene vedrører krav på:

    • Daginstitutionsbetaling
    • Ejendomsskat
    • Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
    • For meget udbetalt boligstøtte
    • For meget udbetalt sygedagpenge
    • For meget udbetalt pensionstillæg
    • Boligindskudslån
    • Øvrige kommunale regninger

    Er du tilmeldt Betalingsservice, så ser du regningerne på den oversigt, du modtager fra Betalingsservice. Er du tilmeldt MobilePay, kan du se regningerne i MobilePay-appen og i Mit Betalingsoverblik.

    Virksomheder og foreninger, som har et CVR-nummer, modtager regninger og indbetalingskort fra kommunen i deres digitale postkasse på virk.dk.

    Hvis du er tilmeldt Betalingsservice modtager du ikke indbetalingskort.

    Gebyret udgør 250,- kr. pr. rykkerskrivelse.

    I Dragør kommune beregnes der i 2022 renter på: 

    1. Ejendomsskat / Forbrugsafgifter med 1,0 % pr. påbegyndt måned.
    2. Lån til betaling af ejendomsskat med 0,48 %.
    3. Beboerindskudslån med 4,5%

    Klager over renter og gebyrer indgives til Kommunalbestyrelsen.

    Mit Betalingsoverblik giver dig en oversigt over dit eventuelle mellemværende med Dragør Kommune, regninger til daginstitution, ejendomsskat mm. I selvbetjeningsløsningen kan du betale regninger, og du kan tilmelde fremtidige regninger til Betalingsservice eller Mobilepay.

    Mit betalingsoverblik

    Se vejledning til Mit betalingsoverblik

    Vejledningen kan også ses som video:

    Video: Mit betalingsoverblik

    Kontakt

    Økonomi og Indkøb

    Send Digital Post til Økonomi og Indkøb