Gå til hovedindhold
Beredskab

Sankthansbål

De fleste forbinder sankthans med sange og hygge omkring bålet, men det er vigtigt at overholde reglerne for afbrænding af bål.

Indhold

    Når du tænder bål i det fri, skal du sikre dig mod at

    • ilden breder sig
    • personskade finder sted
    • store værdier ødelægges.

    Du skal sikre at

    • der er forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder
    • røgen ikke giver store gener
    • bålet ikke brændes i stærk blæst.

    Der er bestemte afstandsregler, du skal overholde. Sankthansbål med en diameter eller diagonal på over 120 cm skal være placeret i en afstand af mindst:

    1. 30 m fra alle bygninger med hårdt tag
    2. 60 m fra letantændelige markafgrøder
    3. 200 m fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v., og oplag af brandfarlige stoffer og andet let antændeligt materiale
    4. Ved jævn vind fordobles de nævnte afstande i vindens retning.

    Afbrænding af Sankthansbål reguleres gennem bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014. I bekendtgørelsen på retsinformation.dk kan du læse de præcise regler:

    Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål med videre

    Hvis du skal afbrænde sankthansbål og i den forbindelse afholde et større arrangement, skal du søge om tilladelse. Du skal sende din ansøgning til Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Plan og Teknik orienterer politiet og Hovedstadens Beredskab.