Gå til hovedindhold
Høringer
Byplanlægning

Forslag til lokalplan 78 – Madsens Krog (Udløbet)

Den 3. marts 2022 godkendte en enig kommunalbestyrelse at sende et revideret forslag til lokalplan 78 for Madsens Krog, Dragør Havn i høring. Høringsperioden er fire uger, fra 16. marts til og med 13. april 2022.

16. mar. 2022

Indhold

    Ny høring af forslag til lokalplan for Madsens Krog

    Lokalplan 78 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 26. september 2019 efter otte ugers høring. Lokalplanen er ikke blevet offentliggjort korrekt og derfor er der krav om fornyet høring inden planen kan endelig vedtages og offentliggøres.

    Det reviderede forslags indhold

    Forslag til lokalplan 78 blev udarbejdet i 2019 og har til formål at sikre muligheder for udvikling af de fysiske rammer til søsportsklubberne i relation til de bevaringsværdige bygninger og offentlighedens adgang.

    I forbindelse med at lokalplanen skal i ny høring, er der foretaget mindre tilretninger i forslaget, således af forslaget afspejler de eksisterende forhold. Dette omhandler matrikulære ændringer, et nyopført skur og en gennemført udvidelse af Greisens Pakhus.

    Miljøvurdering

    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skal foretages særskilt miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Begrundelsen er at lokalplanforslaget ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på det eksisterende miljø i forhold til de hidtil gældende planer.

    Afgørelsen om miljøvurdering kan påklages til Planklagenævnet. Eventuel klage sker via Klageportalen, www.borger.dk , og skal inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af forslaget, være tilgængelig for kommunen.

    Mulighed for indflydelse

    Hvis du ønsker at afgive et høringssvar – ændringsforslag eller andre bemærkninger – til forslag til Lokalplan 78 Madsens Krog - kan du sende dit høringssvar så vi har det i hænde senest den 13. april 2022.

    Høringssvar, som blev indsendt i 2019, vil blive fremlagt igen, sammen med nye høringssvar, i den endelige politiske behandling.

    Nye høringssvar sendes til pt@dragoer.dk eller per post til Dragør Rådhus, Center for Plan, Teknik og Erhverv, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Mærk dit høringssvar med: ”Høringsvar Lokalplan 78”.

    Bemærk

    Vær opmærksom på, at de indkomne høringssvar – som udgangspunkt i den modtagne form og med alle indeholdte oplysninger; herunder de personoplysninger, som eventuelt fremgår - vil blive offentliggjort på Dragør Kommunes hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling. Høringssvarene vil dermed være offentligt tilgængelige.