Gå til hovedindhold
Høringer

Høring: Forslag til ændring af Regulativet for leje af Skurgrunde

På baggrund af et medlemsforslag har Dragør Kommune udarbejdet et forslag til en ændring af Regulativ for udlejning af kommunale skurgrunde på Dragør havn, med henblik på at flytte bierhvervsfiskere i sammen udlejningskategori som erhvervsfiskere. Det ændrede regulativ er klar til høring – og vi vil gerne høre din mening. Høringsfristen er tirsdag d. 31 marts 2026.

16. mar. 2026

Indhold

    Nu kan du komme med bemærkninger til Dragør Kommunes oplæg til et ændret Regulativ for udlejning af kommunale skurgrunde på Dragør havn, hvor bierhvervsfiskere, der i dag er i udlejningskategori 2 i regulativer, flyttes til udlejningskategori 1, som udgøres af erhvervsfiskere. Samtidig er der foretaget nogle få tekniske tilpasninger af de øvrige bestemmelser, så regulativet bliver tidssvarende.

    Forslaget har været forelagt Brugerrådet for Dragør Havn og By-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede d. 5 marts 2026 at sende forslaget i høring.

    Ændringen af regulativet medfører:

    • at bierhvervsfiskere, inkluderes i udlejningskategori 1 sammen med erhvervsfiskere. 
    • at bierhvervsfiskere kun kan tildeles én skurgrund
    • at bierhvervsfiskere skal have tilknytning til - og båd i Dragør Havn
    • at der er krav om bopæl i Dragør Kommune for at kunne ansøge som bierhvervsfiskere i kategori 1
    • at regulativer er blevet tidssvarende vedrørende sammensætning af vurderingsnævnet, referencer til henholdsvis Dragør Havns fagudvalg i kommunen By-, Miljø- og Klimaudvalget og Brugerrådet for Dragør Havn samt mailadressen til Dragør Havn er opdateret. 

    Giv din mening til kende

    Ændringsforslaget til Regulativ er i offentlig høring i perioden tirsdag 17. marts til tirsdag 31. marts 2026.

    Vi opfordrer alle borgere, foreninger og øvrige interesserede til at læse med og sende input.

    Send dit høringssvar til Havnefogeden på Dragør Havn finnfl@dragoer.dk eller til Dragør Havn, Gl Havn 2, 2791 Dragør – skriv ”Regulativ for skurgrunde” i emnefeltet/på kuverten.

    Bemærk: Høringssvar offentliggøres på kommunens hjemmesider med de oplysninger, du skriver, herunder navn og e-mailadresse, hvis det fremgår.

    Høringsfrist er tirsdag den 31 marts 2026.       

    Links

    Kontakt

    Havnekontoret

    Dragør Havn

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Havnefogeden
    Dragør Havn
    Gl. Havn 2

    Telefon: 32 89 15 70

    E-mail: havn@dragoer.dk Databeskyttelse: Du bør undgå at sende cpr.nr. og andre fortrolige oplysninger i almindelige e-mails.