Aktivitetshuset: Sundhedsdag 2024
Kom og vær med – alle er velkommen! Tirsdag den 10. september 2024 kl. 13-15 byder borgmester Kenneth Gøtterup velkommen til sundhedsdag med masser af tilbud i Aktivitetshuset Wiedergården.
Programmet er lagt for årets sundhedsdag i Aktivitetshuset, Wiedergården 2 i Dragør.
Kl. 13 byder borgmester Kenneth Gøtterup velkommen, og der er også mulighed for at møde formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Nicolaj Bertel Riber.
Undervejs og frem til kl. 14 kan du nyde et måltid i Caféen og kl. 15 runder vi af.
Noget for enhver
Der er flere interessante ting at opleve på sundhedsdagen. Du kan bl.a.:
- møde vores sundhedspersonale og tale om alt fra fysiske hjælpemidler, hjemmebesøg og høre om tilbud inden for demens og ensomhed
- se vores sygeplejeklinikken på 1. sal
- blive inspireret af husets mange tilbud for motion, styrketræning, balanceøvelser
- få lille synstest og høretest
- få målt dit BMI og kondital
- prøve NADA-behandling mod uro, stress og afhængighed
- møde præster fra Dragørs to kirker, hvor du kan tale om sorg, ventesorg m.m.
- tale med en diætist om, hvordan du kommer i gang med et sundere og længere liv og få input til sund kost, der passer til din blodtype
- købe et sundt måltid i Caféen frem til kl. 14.
Udstillinger
Der er også spændende udstillere udefra, hvor du bl.a. kan:
- se Dragør optik, Hørefirmaet Audika, Akutbil fra Falck,
- høre Røde Kors fortælle om deres ”Parat”-service
- se el-cykler og cykler med lav indstigning fra Dragør Cykler
- opleve hjælpemidler, der kan lette dagligdagen og meget andet.
Tak til alle de frivillige
Tak til de mange frivillige og Ældresagen, som med stort engagement er med til at arrangere en varieret og spændende dag.
Kender du ikke Aktivitetshuset i forvejen, har du her en mulighed for opleve huset, der emmer af aktivitet, kreativitet, interesse og det gode danske hygge. Samvær er i sig selv sundt, og her er ingen alene.
Læs mere på: