Gå til hovedindhold
Nyheder

Bliv besøgsven og glæd andre

Kan du afse en til to timer om ugen? Og har du lyst til at blive besøgsven? Det er både hyggeligt, meningsfuldt og kan give andre en stor glæde i livet. Lige nu er der venteliste for borgere, som ønsker besøg af en ven. Så tøv ikke.

5. juli 2024

Indhold

    Besøgstjeneste i Dragør

    Jørgen Frederiksen er koordinator for besøgstjenesten i Dragør. Han fortæller, at der er et stigende behov for besøgsvenner. Aktuelt er der venteliste med borgere, som gerne vil være sammen med en besøgsven.

    Der kan være borgere, der har svært ved at komme ud blandt andre, men som sammen med en besøgsven kan gå ture, få læst højt og ikke mindst få en god snak over en kop kaffe.

    Det er hyggeligt at være besøgsven, og alle kan være med, ung som ældre, og det giver så meget igen. Erfaringen er, at alle har noget at fortælle, og det er spændende at høre om folks liv.

    Brug en-to timer om ugen

    Hvis du har tid og lyst til at bruge en til to timer om ugen på at besøge en ældre borger i vores kommune, så kontakt Jørgen på telefon 32 89 02 92 eller 22 53 49 76 eller e-mail jorgenf1952@gmail.com – undlad at skrive personfølsomme oplysninger.

    Du kan også træffe Jørgen Frederiksen i Informationen, Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2, onsdage kl. 10-12.