Varsel om kraftig regn over Dragør
DMI varsler mellem 30-50 mm regn over Dragør i perioden mandag den 1. april kl. 20 til tirsdag den 2. april 2024 kl. 20.
DMI melder om, at et sjaskvådt lavtryk har kurs mod Danmark sydfra det kommende døgns tid.
HOFOR der driver regn- og spildevandssystemet i Dragør Kommune er parate, og de overvåger alle pumpestationer for regn- og spildevand i Dragør. De vil rykke ud, hvis der er pumper, som får fejl.
Tjek afløb og tagrender
Undersøg om tagrenderne og nedløbsrørene er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit. Gå tagbrøndene igennem og rens dem, hvis de er fyldt med blade og snavs.
Kælder
Hold øje med om du får vand i kælderen og flyt vigtigt indbo op i stueplan.
Hold dig orienteret på DMI
Du kan følge udviklingen på DMIs hjemmeside og DMI – varsler.