Fond støtter ældreaktiviteter med 25.000 kr.
Peter P. Bøge Andersen og hustru Ingers fond har uddelt årets midler til fem lokale initiativer, der skaber liv, samvær og oplevelser for Dragørs ældre borgere.

Bestyrelsen i Peter P. Bøge Andersen og hustru Ingers fond uddelte tirsdag 8. oktober 2025 24.998,87 kr. til en række aktiviteter målrettet ældre borgere i Dragør Kommune.
Midlerne blev fordelt til disse aktiviteter:
- Glasholdet i Aktivitetshuset Wiedergården – 2.698,87 kr.
- Cykling uden Alder 8.800 kr.
- Arrangementsgruppen, Aktivitetshuset Wiedergården 4.000 kr.
- Besøgstjenesten 2.000 kr.
- Husk lige tandbørsten 7.500 kr.
De uddelte midler er finansieret af Blomsterhandler Peter P. Bøge Andersen og hustru Ingers fond, som blev stiftet i 1996 til fordel for ældreaktiviteter og ældreomsorg i Dragør Kommune.
Bestyrelsen takker alle ansøgere for gode ansøgninger og glæder sig til at følge de støttede aktiviteter.