Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 01 00
Vi har inviteret lodsejere med større arealer til møde om Grøn Trepart og mulighederne for at bidrage til mere natur, bedre klima og renere drikkevand i Dragør. Mødet foregår den 19. august 2025, og lodsejerne tilmelder sig digitalt her på hjemmesiden.
Dragør Kommune er med i den nationale indsats Grøn Trepart, hvor vi sammen med lokale og statslige partnere arbejder for at fremme klima, natur og vandmiljø gennem frivillig arealomlægning.
I den forbindelse har vi nu sendt en direkte invitation til lodsejere med ejendomme over 2 hektar i landzone. De er inviteret til stormøde tirsdag den 19. august kl. 16.30–18.30 i Hollænderhallen, hvor vi orienterer om mulighederne og det videre arbejde.
Sammen med Tårnby Kommune, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og de lokale treparter for Køge Bugt og Øresund, er vi i gang med at udarbejde en omlægningsplan. Den skal vise, hvor der kunne være arealer med potentiale for eksempelvis skovrejsning, vådområder eller udtagning af lavbundjorde.
Udpegningen sker ud fra faglige vurderinger, men er ikke bindende. Alle konkrete projekter kræver lodsejerens samtykke og tilskud fra staten, før de kan blive til virkelighed.
Grøn Trepart skal reducere udledningen af kvælstof og CO₂, forbedre vores drikkevandsressourcer og skabe mere sammenhængende natur. Samtidig er det en mulighed for at fremtidssikre landbruget – både miljømæssigt og økonomisk.
Lodsejere, der ønsker det, kan selv tage kontakt til:
Lodsejere med ejendom i landzone med et areal over 2 hektar tilmelder sig digitalt via formularen nedenfor:
Bemærk: Der vil blive taget fotos ved mødet til brug på dragoer.dk og i pressen. Giv fotografen besked, hvis du ikke ønsker at være med på billederne.