Hovedstadskommuner og F&P: Stormflodssikring har brug for opdatering

Vejret bliver vildere og klimaforandringerne bringer allerede nu omfattende skader med sig, og alle forudsigelser viser, at det kun bliver værre.

Hvidovre, København, Tårnby og Dragør har gennem ti år samarbejdet om stormflodssikring, og sammen med F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – spiller de nu ud med en række anbefalinger til, hvordan man bedst sikrer borgere, værdier og kritisk infrastruktur i hovedstadsområdet mod stormflod. Dem kan man læse om i publikationen: ”Fælles om stormflodssikring”.

Både kommuner og forsikringsbranche hilser velkomment, at Folketinget og regeringen har skærpet fokus på klimasikring – senest med næsten to mia. kroner afsat frem mod 2029 til kystsikring dels i den såkaldte accelerationspakke, dels på finansloven for 2026. Men parterne understreger samtidig, at det kun er en begyndelse og langt fra tilstrækkeligt, hvis den nødvendige klimasikring skal etableres.

Parterne peger især på, at rammerne for stormflodssikring er mangelfulde og giver en helt skæv fordeling af finansiering. Derfor foreslår hovedstadskommunerne og F&P at modernisere det såkaldte ”nytteprincip”, som indebærer, at de relativt få, der bor tættest på vandet, betaler for hovedparten af kystsikringen – uanset at alle borgere i hovedstadsområdet drager nytte af sikringen.

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup siger blandt andet:

"Vi har brug for en mere retfærdig finansieringsmodel og et stærkere statsligt ansvar, så vi kan få tempo på de nødvendige løsninger. Vi står klar til at fortsætte samarbejdet med staten og vores nabokommuner, men der skal handles nu.”

Parterne håber, at samarbejdet mellem kommunerne og de konkrete anbefalinger til en ny og forbedret model for stormflodssikring, vil brede sig og give inspiration til, hvordan kystsikring kan foregå på tværs af andre kommuner.

Anbefalinger

Det fælles udspil fra de fire hovedstadskommuner og F&P fire centrale anbefalinger:

• Staten skal spille en mere aktiv rolle i stormflodssikringen af Danmark
• Kystbeskyttelseslovens nytteprincip rammer skævt og udgifter til kystbeskyttelse skal fordeles mere ligeligt
• Klimatilpasning skal ses som en sammenhængende opgave
• Statens praksis vedr. Natura 2000 skal ændres, hvis det skal lykkes med at klimasikre Danmark.

Udtalelser

I forbindelse det fælles udspil udtaler de enkelte parter sig.

Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P:

”Danmark er et kystland, og enhver dansker kan inden for kort afstand nå havet og nyde naturen der. Derfor bør vi alle være med til at finansiere sikringen af de danske kyster – ikke kun dem, der bor tættest på. Og derfor bør staten også tage et større ansvar for både at bidrage med finansiering og at koordinere beskyttelse af borgere, virksomheder, værdier og kritisk infrastruktur.”

Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør Kommune:

”I Dragør mærker vi allerede konsekvenserne af klimaforandringerne – over 40 procent af vores ejendomme er i risiko for oversvømmelse. Det er ikke kun et lokalt problem, men en trussel mod hele hovedstadsområdets værdier, infrastruktur og kulturarv. Når vi sikrer kysterne her, beskytter vi fællesskabets værdier. Derfor har vi brug for en mere retfærdig finansieringsmodel og et stærkere statsligt ansvar, så vi kan få tempo på de nødvendige løsninger. Vi står klar til at fortsætte samarbejdet med staten og vores nabokommuner, men der skal handles nu.”

Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune:

”Vi bor så tæt, at vi er nødt til at arbejde tæt sammen med vores nabokommuner. Fx må Hvidovre og København arbejde sammen om Kalveboderne. Hovedstaden er Danmarks politiske og økonomiske centrum, knudepunkt for vital infrastruktur, fælles kulturarv og hjemsted for tusindvis af arbejdspladser. En oversvømmet hovedstad vil skabe problemer i hele landet både på kort og længere sigt. Derfor bør det være en opgave på nationalt plan at sørge for, at den økonomiske byrde løftes på landsplan og i fællesskab. I den nuværende model vil vi bare skulle sende en milliardregning til borgerne på Hvidovre Strandvej. Det går ikke. Vi skal se stormflodssikringen af hovedstaden som en investering i hele Danmarks fælles fremtid.”

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune:

”Vi ved, at risikoen for stormfloder kun bliver større og større. Derfor er det enormt vigtigt, at vi kommer i gang med at bygge solide diger, porte og naturbaserede løsninger, der kan holde vandet ude, når vi bliver ramt i hovedstaden. Vi har både mennesker, kulturelle værdier og en vigtig infrastruktur, som vi ønsker at beskytte mod de tunge vandmasser. Det er glædeligt, at stormflodssikring i hovedstaden nu er kommet på finansloven for 2026. Men vi mangler stadig at få ændret lovgivningen, så vi kan få en fælles finansiering af den fælles stormflodssikring de næste mange år og ikke blot sende regningen til beboerne i første række til havet.”

Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby Kommune:

”Tårnby Kommune er et af landets centrale infrastrukturelle knudepunkter med både lufthavn, metro, motorvej og Øresundsbroen. Vi er også hjemsted for størstedelen af Naturpark Amagers rekreative værdier. Som borgmester bakker jeg op om en helhedsorienteret løsning. Det er positivt, at kystsikring er kommet på Finansloven, men det er helt afgørende, at Staten tager et større ansvar, så få ikke sidder med regningen. Klimatilpasning skal være et fælles ansvar.”