Indstil til Sports-, Kultur- og Initiativprisen 2025
Hvem skal have prisen i år? Hjælp os ved at indstille din kandidat til Sports-, Kultur- og Initiativprisen. Fristen er søndag den 3. august 2025.

Vi og Folkeoplysningsudvalget uddeler hvert år en Sports-, Kultur- og Initiativpris. Det sker til en person, en forening, en gruppe eller en organisation, som har ydet en særlig indsats inden for sport, kultur og/eller en særlig indsats for at fastholde og styrke fællesskabet i Dragør Kommune.
Spørgsmålet er; hvem skal have prisen i år? Hjælp os ved at indstille din kandidat til prisen.
Selve prisen overrækkes ved arrangementet Frivillig Fredag, som ligger sidste fredag i september. I år er det den 26. september 2025.
Sådan gør du
Udfyld en skriftligt begrundet indstilling via hjemmesiden senest søndag den 3. august 2025.
Ikke-digitale borgere kan aflevere en skriftlig begrundet indstilling på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 – i Borgerservice.
Læs mere om prisen og hvordan du indstiller en kandidat
Dragør Kommunes Sports-, Kultur og Initiativpris
Dragør Kommune uddeler hvert år en Sports-, Kultur og Initiativpris. Prisen går til en aktør, der har gjort sig særligt bemærket inden for kultur- eller idrætslivet.