Invitation: Har du hørt om ældreloven?
Ældreområdet har fået sin egen lov – og det er ikke bare nyt, men også vigtigt. Kom til borgermøde tirsdag den 1. juli og mandag den 25. august 2025 kl. 17-18 og hør mere. Se hvordan du tilmelder dig.

Den nye ældrelov træder i kraft den 1. juli 2025, og kommunerne har fået to år til at føre den ud i livet.
Derfor inviterer Dragør Kommune alle interesserede borgere til et åbent borgermøde tirsdag den 1. juli 2025 kl. 17-18 i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2.
Vi planlægger også et borgermøde efter sommerferien mandag den 25. august kl. 17-18, hvis du ikke har mulighed for at deltage i juli. Også i Festsalen i Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2.
Program
På mødet vil du høre om den nye lov, og hvad den betyder i praksis:
- Velkomst ved borgmester Kenneth Gøtterup
- Oplæg om ældreloven i Dragør ved direktør Martin Nordentoft Rasmussen og centerchef Bibi Asklund
- Spørgsmål fra salen
- Tak for i dag ved udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber
Tilmelding
Du tilmelder dig via blanketten nedenfor.
Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig på telefon 32 89 01 00.
Der er plads til maksimalt 80 deltagere – først til mølle!
- Frist for juli-mødet er fredag den 27. juni 2025
- Frist for augustmødet er torsdag den 21. august 2025.
Bemærk
Der vil blive taget fotos ved mødet til brug på dragoer.dk og i pressen. Giv fotografen besked, hvis du ikke ønsker at være med på billederne.