Gå til hovedindhold
Nyheder

Juletur for pensionister

Fredag den 28. november 2025 er det muligt at komme på en hyggelig heldagstur for pensionister bosat i kommunen. Juleturen går i år til Bosjökloster Slot i Skåne. Billetsalget sker onsdag den 13. august 2025 kl. 10.30-13.30.

Indhold

    Julemarked og -buffet

    Juleturen for kommunens pensionister går til Bosjökloster Slot i Skåne fredag den 28. november 2025 kl. 9 til cirka kl. 17. Prisen er 510 kr. 

    Deltagerne kommer til at opleve et stemningsfyldt julemarked, hvor 75 kunsthåndværkere og madproducenter viser, hvad de evner inden for husflid, kunsthåndværk og delikatesser. 

    Der er desuden en julebutik med mulighed for at finde julegaver til en god svensk pris. Det kan være en god ide at have kontanter med i svenske kroner. 

    Fra julemarkedet kører deltagere til Staffanstorp Gästis, hvor der venter en lækker svensk julebuffet.

    Billetsalg på Wiedergården

    Billetsalget til vores fjerde udflugt i 2025 for pensionister, som bor i kommunen, sker onsdag den 13. august 2025 kl. 10.30-13.30. På dagen kan du få udleveret et kø-nummer fra kl. 10. 

    Billetsalget sker i Dragørs Aktivitetshus Wiedergården, Wiedergården 2 i Dragør. 

    Du kan højest købe to billetter. Betaling foregår med Dankort eller MobilePay.

    Bemærk: Hvis du allerede har fået billet til en af de tre andre udflugter i år, kan du desværre ikke også deltage i juleturen. 

    Der vil være mulighed for at stige på bussen ved SuperBrugsen, havnen ved busholdepladsen og ved Lidl. Husk at medbringe pas eller kørekort på turen.

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Læs mere om turen på wiedergaarden.dk