Lyskryds i sort – husk højrevigepligten
Kommunen opgraderer signalanlægget ved Englandsvej/Møllegade. Desværre giver en teknisk fejl midlertidige problemer, og krydset er i sort. Leverandøren arbejder på en hurtig løsning. Tak for tålmodigheden.
Dragør Kommune er i gang med at renovere og forbedre signalanlægget i Store Magleby ved krydset Englandsvej/Møllegade. Som led i udskiftningen af styreapparatet er der desværre opstået en teknisk fejl, der endnu ikke er identificeret. Fejlen betyder, at signalanlægget går i sort kort tid efter, at det er blevet genstartet.
Vores signalleverandør arbejder allerede intensivt på at finde årsagen og få rettet problemet, så anlægget hurtigst muligt kan komme tilbage i normal drift.
Indtil signalerne fungerer igen, er der højrevigepligt i krydset. Vi opfordrer derfor alle trafikanter til at køre med ekstra opmærksomhed og omtanke.
Vi takker for tålmodigheden og ser frem til snart at kunne præsentere et moderniseret og mere driftssikkert signalanlæg.