Søg penge til aktiviteter for ældre og handicappede – 2025
Mandag den 1. september 2025 er det igen muligt at søge penge til aktiviteter for ældre og/eller mennesker med handicap. Der kan desværre ikke søges støtte til enkeltpersoner. Ansøgningsfrist: den 28. september 2025.

Mindelegat
Formålet med Leisa Neel Walløe Johansens Mindelegat er at yde støtte til en gruppe af ældre (der er fyldt 60 år) eller invalide borgere i Dragør Kommune. Der er ca. 40.000 kr. til uddeling fra legatet i år.
Fonden
Blomsterhandler Peter P. Bøge Andersen og hustru Ingers fond udlodder midler til almennyttige formål til fordel for ældreaktiviteter og ældreomsorg i Dragør Kommune. Der forventes at være ca. 25.000 kr. til uddeling fra fonden.
Hvordan gør du?
Udfyld en begrundet ansøgning via en digital blanket på dragoer.dk, hvor du angiver formål og udgift, samt hvor mange borgere der vil få glæde af legatet. Tag venligst højde for omfanget af penge til uddeling i din ansøgning.
Ikke digitale borgere kan i stedet sende en ansøgning til Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.
Frist for ansøgning er søndag den 28. september 2025. Ansøgninger fremsendt uden for ansøgningsperioden vil blive afvist.