Gå til hovedindhold
Nyheder
Kultur og fritid

(Udskudt) Idrætsmøde: Frivillighed, fællesskab og fremtidens idræt

Der er lagt op til et spændende program med gæster udefra, når DGI Storkøbenhavn og kommunen inviterer frivillige i Dragørs idrætsforeninger til fælles idrætsmøde søndag den 26. oktober 2025 kl. 9-12.30. (opdateret den 22. oktober 2025 kl. 15 med, at mødet er udskudt til en senere lejlighed)

8. okt. 2025

Indhold

    Opdateret onsdag den 22. oktober kl. 15: Mødet er udskudt til en senere lejlighed. Vi melder ud, når vi kender den nye dato for arrangementet.

    --------------------------------

    Det overordnede tema for mødet er frivillighed, fremtidens idræt og nye partnerskaber med DGI. Sammen sætter vi fokus på, hvordan vi kan styrke og udvikle det lokale foreningsliv i Dragør.

    Idrætsmødet finder sted søndag den 26. oktober 2025 i aulaen på Dragør Skole, Vestgrønningen 9, Dragør.

    Program: kl. 9-12.30

    Kasper Lund Kirkegaard fra DGI Storkøbenhavn leder deltagerne igennem dagens program, som med forbehold for justeringer er:

    • Kl. 9: Velkommen til Idrætsmødet ved DGI Storkøbenhavn og Dragør Kommune
    • Status på frivilligheden i Dragør Kommune – oplæg ved Bjarne Ibsen, professor emeritus fra SDU, Syddansk Universitet
    • Kl. 10: Pause
    • Hvordan arbejder vi med at understøtte frivillighed i praksis? ved Morten Lindkjær, DGI Storkøbenhavn.
    • Visionsværksted ved Esben Danielsen, Direktør i Kulturens analyseinstitut
    • Sandwich og netværk
    • Kl. 12.30: Tak for i dag

    Tilmelding

    Tilmelding er af praktiske hensyn nødvendig senest onsdag den 22. oktober 2025. 

    Bemærk: Der bliver taget billeder til eventuel brug i pressen og på dragoer.dk. Sig til fotografen, hvis du ikke ønsker at være med.

    Baggrund

    Et strategisk samarbejde med DGI kan bidrage til, at kommunen, foreningerne og DGI sammen styrker det frivillige arbejde, øger medlemstallet i foreningerne og generelt udvikler kvaliteten i Dragørs idræts- og foreningsliv.

    Idrætsmødet udspringer af en beslutning i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i august 2025.