Gå til hovedindhold
Nyheder

Amagermotorvej: Vedligehold lukker tunnelen

Sund & Bælt udfører vedligehold i Tårnbytunnelen på Amagermotorvejen i aften- og nattetimerne den 10.-12. marts 2026. Der er risiko for længere rejsetid. Overvej derfor at benytte en alternativ rute, hvis muligt. Tak for tålmodigheden.

5. mar. 2026
Tunnel på Amagermotorvejen

Indhold

    Fokus på sikkerhed og holdbarhed

    Sund & Bælt skal i gang med et vedligeholdelsesarbejde af Tårnbytunnelen. Vedligeholdet er en del af Sund & Bælts løbende indsats for at sikre høj sikkerhed og holdbarhed af tunnelen. Sund & Bælt arbejder i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt og undgå gener i myldretiden.  

    Konkret arbejdes der i tre etaper, som vil foregå natten til onsdag den 11. marts, natten til torsdag den 12. marts og natten til fredag den 13. marts i tidsrummet mellem kl. 20 og 05.  

    Mens arbejdet står på, lukker Tårnbytunnelen for trafik, som i stedet ledes op over Englandsvej. Trafikanter bør derfor forvente risiko for længere rejsetid og benytte en alternativ rute, hvis muligt.  

    Sund & Bælt beklager de gener, som arbejdet medfører og takker for forståelsen.  

    Her er Tårnbytunnelen på motorvejen lukket 

    Tirsdag den 10. marts 2026:  

    • Fra kl. 20 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i østgående retning mod København.   
    • Fra kl. 23 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i vestgående retning mod Sverige.  

     Onsdag den 11. marts: 

    • Fra kl. 20 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i østgående retning mod København.  
    • Fra kl. 22 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i vestgående retning mod Sverige.  

     Torsdag den 12. marts: 

    • Fra kl. 20 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i østgående retning mod København.  
    • Fra kl. 22 til 05 er Tårnbytunnelen lukket i vestgående retning Sverige.  
    For nærmere trafikstatus - tjek  Trafikinfo.dk