Frivillig Fredag 2026 – en aften for jer, der gør en forskel
Vi gentager succesen og inviterer alle lokale frivillige til Frivillig Fredag 2026 den 25. september – en festlig aften med hygge, god mad, musik, underholdning og masser af god stemning.
Vi fejrer frivilligheden
Frivilligheden er med til at gøre Dragør til noget særligt. Hver dag bidrager engagerede borgere til fællesskaber, aktiviteter og initiativer, der skaber værdi for andre.
Uanset om du er fodboldtræner, besøgsven, spejderleder, står for en aktivitet i Aktivitetshuset eller er frivillig på anden måde, gør din indsats en forskel – og det vil vi gerne fejre sammen med dig.
Musik og underholdning
Aftenens musikalske underholdning leveres af HEINE, som sørger for den gode stemning, så husk at kridte danseskoene.
Uddeling af Sports-, Kultur- og Initiativpris
Traditionen tro danner aftenen også rammen om uddelingen af Dragør Kommunes Sports-, Kultur- og Initiativpris, som hylder personer, foreninger eller fællesskaber, der har gjort en særlig indsats for Dragør.
Kender du én, der fortjener årets Sports-, Kultur- og Initiativpris? Så kan du indstille vedkommende via nedenstående link.
Fristen for indstillinger er den 2. august 2026.
Tak fordi du er frivillig!
Arrangementet er vores måde at sige tak på, og vi håber, du vil være med til at fylde aftenen med smil, fællesskab og god stemning.
Vi glæder os til at fejre frivilligheden og de mange mennesker, der hver dag gør en forskel i Dragør.
Tid og sted
Tid: Fredag den 25. september 2026 kl. 18.00-23.00
Dørene åbner: kl. 17.30
Sted:
Hollænderhallen
Halvejen 3
2791 Dragør
Pris: 50 kr. pr. person – et lille bidrag til mad og underholdning
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er søndag den 13. september 2026
Billetten købes online via linket nedenfor.
Det er muligt at tilmelde flere deltagere fra samme forening.
Hvad er Frivillig Fredag?
Frivillig Fredag er hele Danmarks festdag for frivillighed og markeres hvert år den sidste fredag i september. Dagen sætter fokus på de mange frivillige, der gør en forskel for andre mennesker og lokalsamfund gennem deres engagement i foreninger, organisationer og fællesskaber.
Rundt om i landet fejres dagen med blandt andet frivilligmarkeder, åbent hus, fællesspisninger, workshops og netværksaktiviteter, som giver flere mulighed for at møde frivilligheden og blive en del af et fællesskab.
Vil du selv engagere dig som frivillig? Find frivillige opgaver på: