Gå til hovedindhold
Nyheder

Indstil din kandidat til Handicapprisen 2026

Hvem skal have årets handicappris? Nu kan du indstille en kandidat, som har gjort en særlig indsats for mennesker med handicap i Dragør Kommune. Indstil senest din kandidat mandag den 26. oktober 2026 kl. 12.00.

2. okt. 2026

Indhold

    Du kan indstille en eller flere borgere, en virksomhed eller en ansat i Dragør Kommune, som har ydet en særlig indsats til gavn for børn og/eller voksne med handicap i kommunen.

    Prisen kan også gå til en borger, der på trods af et eller flere svære handicap har bevaret et aktivt liv og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe andre.

    Prisen overrækkes hvert år på FN’s internationale handicapdag – i år torsdag den 3. december 2025.

    Dragør Lydavis vandt prisen i 2025

    Sidste år gik Handicapprisen til holdet bag Dragør Lydavis. Omkring 20 frivillige står bag lydavisen og gør hver uge lokale nyheder tilgængelige for blandt andre svagtseende og blinde i kommunen.

    Holdet blev hædret for sin vedholdende indsats og sit bidrag til at gøre lokale nyheder tilgængelige for flere.

    Handicapprisen består af 5.000 kr. og en bronzeskulptur udført af den lokale kunstner Flemming Brylle.

    Sådan indstiller du

    Gå ind på siden om Dragør Kommunes Handicappris og udfyld den digitale blanket.

    Du kan også sende din indstilling til Handicaprådet, Dragør Kommune, Kirkevej 7, 2791 Dragør, att. Pinar Pehlivan.

    Vi skal have din indstilling senest mandag den 26. oktober 2026 kl. 12.00.

    Læs mere

    Dragør Kommunes Handicappris