Gå til hovedindhold
Nyheder
Erhverv

Invitation: Erhvervsnetværk Klima og Grøn Omstilling

Sæt kryds i kalenderen mandag den 27. april 2026, og tag med til næste møde i vores erhvervsnetværk for Klima og grøn omstilling.

30. mar. 2026

Indhold

    Grøn omstilling i praksis – netværk og sparring for virksomheder i Dragør

    Dragør Kommune inviterer til møde i erhvervsnetværk om klima og grøn omstilling mandag den 27. april 2026 kl. 17.00–19.00 i Framehouse, A.P. Møllers Allé 43B.

    Her kan du møde andre lokale virksomheder, få inspiration til grøn omstilling og modtage sparring fra Erhvervshus Hovedstaden.

    Arrangementet byder på inspirerende oplæg, konkrete værktøjer og cases, der viser, hvordan grøn omstilling både kan styrke bæredygtigheden og skabe værdi for virksomheden.

    Program

    • Velkomst v. Lene Espersen, formand for Samarbejdsforum mellem Erhverv og Kommune
    • Bæredygtigt erhvervsfællesskab i Dragør v. Martin Kvist-Madsen, ejer og direktør i Framehouse
      Martin fortæller om visionen bag Framehouse og arbejdet med at skabe et bæredygtigt erhvervsfællesskab med fokus på netværk, udvikling og iværksætteri.
    • Grøn omstilling i praksis v. Kristoffer Qvist, direktør i Renteq
      Kristoffer fortæller om Renteqs arbejde med at ombygge dieselkøretøjer til el og deler erfaringer med at opbygge en grøn virksomhed i Dragør. Et oplæg om cirkulær tænkning, CO₂-reduktion og hvordan grøn omstilling også kan styrke virksomhedens økonomi.
    • Sådan hænger bæredygtighed og forretning sammen v. Susanne Krogh Petersen, Erhvervshus Hovedstaden
      Et overblik over konkrete værktøjer, rådgivning og støtteordninger, der kan hjælpe virksomheder i gang med eller videre i deres grønne omstilling.
    • Netværk, forfriskninger og individuel sparring
      Mød andre lokale virksomheder, udveksl erfaringer og få mulighed for individuel sparring med Erhvervshus Hovedstaden.
    • Kl. 19 siger vi tak for i dag

    Tilmelding

    Tilmeld dig ved at sende en mail til erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup på: charlotteb@dragoer.dk med navn og virksomhed senest tirsdag den 21. april. 2026

    Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.

    Spørgsmål?

    Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, så kontakt erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup.