Gå til hovedindhold
Nyheder

Lufthavnsdige: Sund & Bælt inviterer til nabodialog

Miljøkonsekvensvurdering af det såkaldte Lufthavnsdige er i gang og i den forbindelse inviterer Sund & Bælt til kaffe og nabodialog torsdag den 17. september kl. 16-19. Kaffen er klar, så du kommer når det passer dig.

7. sep. 2026

Indhold

    Sund & Bælt arbejder for øjeblikket med miljøkonsekvensvurderingen af Lufthavnsdiget. Diget skal beskytte kritisk infrastruktur som blandt andet Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen mod ekstrem stormflod i fremtiden.

    I den forbindelse inviterer Sund & Bælt til kaffe og nabodialog under træerne på Ryvej, ved Kystvejen torsdag den 17. september 2026 fra kl. 16-19. 

    Se invitationen nedenfor.

    Sund & Bælt inviterer til kaffe og nabodialog ved Kystvejen

    Sund & Bælt arbejder for øjeblikket med miljøkonsekvensvurderingen af Lufthavnsdiget, som skal beskytte kritisk infrastruktur på det østlige Amager mod ekstrem stormflod i fremtiden.

    Arbejdet involverer blandt andet undersøgelsen af en beskyttelse langs Kastrup Halvø og på den strækning, hvor Kystvejen bevæger sig ind i landet, undersøges en mulig stormflodsmur på lufthavnens areal.

    Derfor inviterer Sund & Bælt til kaffe- og dialogmøde, hvor naboer i området kan stille spørgsmål til projektet. Mødet afholdes som et åbent arrangement, hvor alle kan kigge forbi, når det passer.

    Til arrangementet kan man blandt andet stille spørgsmål til nogle af de medarbejdere i Sund & Bælt, som arbejder med projektets miljøundersøgelser og tekniske løsninger. 

    Der er ingen tilmelding til arrangementet.

    Tid: Torsdag 17. september 2026 fra kl. 16.00-19.00
    Sted: Under træerne på Ryvej, ved Kystvejen