Sommerferielukket i hallerne og svømmehallen
Hallerne og svømmehallen holder lukket i sommerferien, men der er stadig mulighed for en dukkert i Dragør Søbad.
Hollænderhallen, Kongelundshallen og Dragør Svømmehal holder sommerlukket fra mandag den 29. juni til og med søndag den 2. august 2026.
Dragør Søbad åben hele sommeren
Der er masser af muligheder for at få sig en dukkert i Dragør hen over sommeren. Dragør Søbad har nemlig åbent hele sommeren. Der er daglig service kl. 7-17.
Prisen for en billet er for børn 20 kr. og for voksne 35 kr.
Du kan også købe et sæsonkort til 210 kr. for børn og 415 kr. for voksne.