Store vandredag på Amarminoen
Gå med på store vandredag søndag den 3. maj 2026. Tag hele familien med og vælg den rute som passer jer bedst. Der er Amarmino-pin til de første 250 deltagere.
Der venter en stor oplevelse for hele familien, når Naturpark Amager afholder årets Store Vandredag på Amarminoen. Det foregår søndag den 3. maj 2026 med start fra DR-byen kl. 9.
Program
Kl. 9: Indvielse af Amarminoen som en del af Danmarks Naturstier. Naturparken byder på brunsviger, fællessang og en åbningstale, ved Amarmino-stenen ved DR Byen
Kl. 9-10.30: Afgang fra Amarmino-stenen ved DR Byen. Ruten er på 27 km
Kl. 10-16: Gå en AmarMINI på 2,5 km på Naturcenter Amager for jer med de mindste sko
Kl. 10-13: Mød fugleeksperterne Dansk Ornitologisk Forening København ved Villahøj
Kl. 14-16: Modtagelse ved Amarmino-stenen i Dragør. Amarmino-pin til de 250 første.
Husk: Velegnet fodtøj til at vandre i, en vandflaske til at fylde op undervejs og lidt at spise samt en pose til dit skrald. Solcreme og måske solhat er også en god ide.
Fakta: Amarminoen
- Er 27 km lang
- Blev indviet 9. oktober 2020
- Bliver årligt gået cirka 50.000 gange
- Var i 2024 Danmarks mest søgte vandrerute på ”Udinaturen”
- Ruten er skiltet med alternative passager for gangbesværede
- Tager mellem 5 og 7 timer at vandre den, alt efter hvor mange stop du tager undervejs
- Løber fra indgangen ved DR Byen på Amager Fælled til indgangen ved Dragør Fort i Dragør
- På ruten oplever du både fælled, skov, søer, strand og storslåede landskaber