Gå til hovedindhold
Nyheder
Trafik og Veje

Trafik på Amager: Ny asfalt på Sjællandsbroen

Københavns Kommune har informeret om, at der fra den 5. oktober 2026 bliver lagt ny asfalt på Sjællandsbroen. Arbejdet foregår primært om aftenen og natten for at mindske generne for trafikanterne. Det forberedende arbejde sker i dagtimerne fra den 28. september til 7. oktober 2026.

28. sep. 2026
Kortoversigt over asfaltarbejde ved Slusen (Kilde Københavns Kommune)

Indhold

    Arbejdet begynder i oktober

    Københavns Kommune lægger nyt asfalt-slidlag på Sjællandsbroen på strækningen mellem Borgmester Christiansens Gade og Sluseløbet. Der arbejdes ikke på selve broen.

    Inden asfaltarbejdet går i gang, skal riste og brønde i vejen justeres.

    Københavns Kommune har oplyst, at arbejdet primært er planlagt som aften- og natarbejde for at mindske den trafikale påvirkning mest muligt. Arbejdet er desuden koordineret med andre arbejder i området.

    Tidsplan

    Den 28. september-7. oktober 2026: Forberedende arbejde i dagtimerne.

    • Mod Sjællandsbroen: kl. 9.30-12
    • Mod centrum: kl. 10.30-15

    Den 5. oktober-2. november 2026: Asfaltarbejde på hverdage kl. 19-06.

    Det forberedende arbejde udføres i én retning ad gangen for at begrænse de trafikale gener. Hvis den nedsatte kapacitet medfører væsentlige kødannelser, stoppes arbejdet og flyttes til natarbejde eller udsættes til næste dag.

    Om natten arbejdes der i én vejbane ad gangen. Det betyder nedsat fremkommelighed, men Københavns Kommune forventer ikke væsentlige kødannelser, da trafikmængden er lavere om natten.

    Tak for tålmodigheden, mens arbejdet står på.

    Kortoversigt over asfaltarbejde ved Slusen (Kilde Københavns Kommune)

    Kortoversigt over asfaltarbejde ved slusen den 5. oktober til den 2. november 2026