Gå til hovedindhold
Nyheder

Vær med: Styrk ungelivet i Dragør

UngDragør søger engagerede repræsentanter fra foreningslivet og arbejdsmarkedets parter til en ny bestyrelse. Vær med til at forme fremtidens UngDragør – og styrk ungelivet i Dragør.

21. jan. 2026

Indhold

    UngDragør står foran sammensætningen af en ny bestyrelse og inviterer engagerede personer til at tage del i arbejdet. Bestyrelsen spiller en rolle i både den daglige drift og den langsigtede udvikling af UngDragør – og dermed i udviklingen af ungelivet i Dragør Kommune.

    En vigtig indsats for Dragørs unge

    UngDragør er et vigtigt samlingspunkt for unge i kommunen og spiller en væsentlig rolle i at skabe trivsel, fællesskab og meningsfulde fritidstilbud.

    “UngDragør er en helt afgørende del af vores indsats for at sikre et stærkt og inkluderende ungeliv i Dragør. Her mødes unge på tværs, og her skabes fællesskaber, der rækker langt ud over fritiden. Bestyrelsesarbejdet er en unik mulighed for at gøre en konkret forskel – og jeg håber, at både foreninger og arbejdsmarkedets parter vil gribe chancen og være med,” siger borgmester Kenneth Gøtterup.

    Hvem kan udpeges?

    Bestyrelsen består af i alt 14 medlemmer og arbejder strategisk med tilbud, aktiviteter og rammer for kommunens unge. Der afholdes typisk fire bestyrelsesmøder om året, hvor der er god mulighed for at bidrage med idéer, perspektiver og erfaringer.

    I forbindelse med den nye bestyrelse kan der udpeges:

    • To medlemmer fra foreningslivet i Dragør
    • To medlemmer fra arbejdsmarkedets parter (DA – Dansk Arbejdsgiverforening og FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation)

    Der lægges vægt på engagement, interesse for ungeliv og lysten til at samarbejde på tværs.

    Sådan melder du din interesse

    Har din forening – eller repræsenterer du arbejdsmarkedets parter – interesse i at bidrage til bestyrelsesarbejdet i UngDragør, hører vi meget gerne fra dig.

    Kontakt leder af UngDragør Troels Wassard Lund på telefon: 20 51 07 28.

    Frist for henvendelse er søndag den 8. februar 2026.

    Læs mere om UngDragør

    Kontakt

    UngDragør

    Kirkevej 8
    2791 Dragør

    Telefon: 20 51 07 28

    E-mail: ungdomsskolen@dragoer.dk Databeskyttelse: Du bør undgå at sende cpr.nr. og andre fortrolige oplysninger i almindelige e-mails.