Fase 1: Dragørs udfordringer ved stormflod
Dragør Kommune ligger lavt i landskabet og er derfor i risiko for oversvømmelse ved stormflod fra havet. Kommunen er del af 10 risikoområder i Danmark, som er udpeget af Staten og EU, som områder, der er sårbare overfor havvandsstigninger og stormflod.
Når der kommer en højvandshændelse eller en stormflod, er der to udfordringer med Dragørs diger i dag. Det første er, at der mangler diger i den sydvestlige del af kommunen, og det betyder at en oversvømmelse fra disse områder vil kunne trænge bagom til øvrige dele af kommunen. Det andet problem er, at de eksisterende anlæg ikke er høje nok i forhold til prognoser for fremtiden.
Den sydlige del af Dragør er meget lavtliggende med få bygninger. Den nordlige del er en smule højere, men med meget bebyggelse tæt på kysten.
Der er desværre ikke et enkelt svar på spørgsmålet. Dragørs dige beskyttelse varierer langs kysten, og kan bedst forklares med et statistisk hændelsesbegreb.
Fx på har diget på Nordstranden en højde, så det er beskyttet op til en såkaldt 50 års hændelse. Det er et statistisk begreb, som betyder, at diget oversvømmes statistisk én gang i løbet af 50 år - det kan være når som helst i de 50 år - også i morgen.
Men sikkerheden bliver mindre i takt med at verdenshavene stiger. Allerede om 10 år vil risikoen for oversvømmelse af diget på Nordstranden være steget betydeligt, og vil kunne ske oftere end én gang pr. 50 år.
Sikkerheden i dag på digerne langs kysten i Dragør varierer fra 1 år til 50 års statistisk sikkerhed.
Der er flere steder i kommunen, som kan blive oversvømmet, hvis havvandet løber over et dige et sted i kommunen og spreder sig i baglandet til andre steder i kommunen. Det kunne være fra den sydlige del af kommunen, hvor der ikke er diger, og ind over markerne til boligerne i det åbne land og til Søvang. Eller det kunne fx også ske at oversvømmelse af Dragør Havn/by spredte sig ind bag om Nordstrandsdiget til boligområdet.
Beskyttelsesniveauet er angivet som det antal år der i gennemsnit går mellem hver oversvømmelse af diget.
Stormflod i Dragør opstår, når havet er presset ind i Østersøen af stærk vind fra vest og nordlige retninger, og efterfølgende - ved vindens ophør, svækkelse eller retningsændring - strømmer tilbage og ikke kan slippe hurtigt nok ud gennem de danske bælter og Øresund. Havvandet stuves op i Køge Bugt og omkring det sydlige Amager. Når det samtidigt blæser fra sydøst, skabes store bølger, som rammer Dragørs kyster.
Fænomenet med opstuvning af havvand i Østersøen kendes i dag, men forventes at blive et væsentligt større problem for de tilstødende kystområder i takt med de fremtidige havspejlsstigninger.
De lokale forhold omkring Dragør Kommunes kyst betyder, at vandstanden under stormflod fra syd varierer langs kommunens kyster med de højeste vandstande optrædende ved Kongelunden og Aflandshage og aftagende vandstand mod Dragør. Da terrænet foran kommende diger samt den mulige bølgepåvirkning også varierer langs kysten, er det nødvendigt at variere digets højde for at opretholde det samme beskyttelsesniveau langs hele kyststrækningen.
De lokale forhold omkring Dragør Kommunes kyst betyder, at vandstanden under stormflod fra syd varierer langs kommunens kyster med de højeste vandstande optrædende ved Kongelunden og Aflandshage og aftagende vandstand mod Dragør.