Gå til hovedindhold
Kystbeskyttelse
Projekter

Kystbeskyttelse af Dragør - et udviklingsprojekt i to etaper

Der er stort behov for en styrket kystbeskyttelse hele vejen rundt om Dragør. Det er hverken let eller billigt, og der skal findes svære balancer mellem den gode kystbeskyttelse, oplevelsen af kystnaturen, beskyttelsen af kulturarv og hensynet til økonomien.

Etape 1 består af delstrækningerne for Søvang, Kongelunden og Sydvestpynten. Etape 2 består af delstrækningerne for Dragør Nord, Dragør by og Havn og Sydstranden.

Indhold

    Siden vedtagelse af udviklingsplanen Morgendagens Dragør i 2021, har Dragør Kommune sammen med det faglige rådgiverteam fra COWI, Arkitema og IS IT A BIRD, udarbejdet et konkret forslag til linjeføring og udformning af kystbeskyttelsen for ”Etape 1”: Strækningerne fra Søvang til Sydvestpynten til Kongelunden. I 2025 og 2026 skal der arbejdes videre med kystbeskyttelsen for “Etape 2”: Nordstranden, Dragør By og Havn samt Sydstranden.

    Resultatet bliver et forslag til den konkrete linjeføring og udformning af kystbeskyttelsen. Politikerne i Dragør Kommune har besluttet at gå videre med at undersøge to scenarier af for kystbeskyttelsen for Etape 2 af Dragør: Dels en indre løsning på land og dels en ydre løsning, der skaber et nyt kystforland rundt om Dragør.

    Analyserne af Etape 2 skal være med til at danne grundlag for en politisk beslutning om, hvilken af de to scenarier, Dragør Kommune vil realisere.

    Billedet nedenfor viser de to etaper for kystbeskyttelsen i Dragør.

    Visionen med vores kystbeskyttelsesprojekt ’Diger i Dragør’ er, at vores 13 km lange kyststrækning skal sikres mod risikoen for oversvømmelse som følge af havvandstigninger og stormflod. Det skal ske gennem en langsigtet, strategisk og helhedsorienteret planlægning og gennemføres i to etaper.

    Risikoen for oversvømmelse skal mindskes gennem løsninger, som beskytter vores by, boliger og store natur- og kulturarvsværdier. Samtidig skal løsningerne være fleksible i forhold til behov for også at udvikle Dragør by og havn. Derudover skal løsningerne være robuste over for fremtidens klimaforandringer og over for fremtidige løsninger for klimatilpasning, som måtte komme til gennem innovation på området.

    Centralt for visionen er også, at borgerne involveres aktivt i arbejdet med udviklingen af kystbeskyttelsesprojektet.

    På Kystdagen den 25. februar 2023 optog vi oplægget "Fremtidens klima i Dragør" med Rasmus Anker Pedersen. Rasmus er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. 

    I oplægget fortæller Rasmus om de forandringer, borgere i Dragør kan forvente i klimaet i fremtiden. 

    Videoen varer ca. 7 minutter.

    En film fra efteråret 2022 giver os et indblik i planerne for at beskytte Dragør Kommunes kyst og den proces med inddragelse af lokalsamfundet, som er gået forud. Filmen er en del af serien ’Transforming Cities’ og produceret for Realdania af BBC StoryWorks Commercial Productions.

    Filmen er produceret for Realdania og udgør en del af ’Transforming Cities’. Der er tale om en serie, som skildrer klimaløsninger fra byer i hele verden, og som udbygges over de kommende måneder med nye film og artikler.

    ’Transforming Cities’ præsenteres af det internationale bynetværk C40 og er produceret for BBC StoryWorks Commercial Productions for bl.a. Realdania.

    Se filmen

    Copenhagen’s coastal squeeze – a seaside town explores nature-based flood solutions to combat rising sea levels.

    Filmen varer 6 minutter og 30 sekunder.

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00