Digitalt infomøde: Aflandshage Vindmøllepark
Torsdag 15. december 2022 inviterer HOFOR alle interesserede til digitalt informationsmøde kl. 19-21 om Aflandshage Vindmøllepark. Mødet er en orientering om de lovsikrede muligheder for at anmelde krav om erstatning for værditab på sin bolig – og på sigt at købe andele i vindmølleparken.

Online informationsmøde
HOFOR oplyser, at det ikke er muligt at møde fysisk op. Mødet foregår udelukkende online, så alle i et stort geografisk område kan deltage på lige fod.
Mødet foregår kl. 19-21. Du finder link til mødet på HOFORs hjemmeside – hofor.dk/aflandshage
Infomødet handler om muligheden for at anmelde krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme. Samt om muligheden for senere, formentlig i 2025, at købe andele i vindmølleparken under den såkaldte 'køberetsordning' – den gælder borgerne i Dragør, Tårnby, Hvidovre og Stevns Kommune.
Nyhedsbrev om Aflandshage Vindmøllepark
Ønsker du at følge med i projektet kan du tilmelde dig HOFORs nyhedsbrev om Aflandshage Vindmøllepark.