Assistance til Tandplejen
Tandplejen mangler desværre personale. Derfor har vi indledt et samarbejde med en privatpraktiserende tandlægeklinik frem til nytår.

I den kommende tid vil vores Tandpleje henvise patienter til en privatpraktiserende tandlægeklinik. Det sker efter, at der er indgået en midlertidigt aftale om assistance frem til nytår 2023/24.
Årsagen er personalemangel, som desværre har resulteret i et efterslæb på visse behandlinger.
Almindelig eftersyn og forebyggende behandlinger fortsætter hos vores egen Tandpleje, mens for eksempel rod- og traumebehandlinger vil kunne ske i den privatpraktiserende tandlægeklinik.
Henvisning nødvendig
Henvisning til den privatpraktiserende tandlæge vil altid ske efter forudgående visitation hos den kommunale tandpleje og efter forældrenes samtykke.
Kommunen dækker i den forbindelse den fulde betaling for behandlingen hos den privatpraktiserende tandlæge.