Gå til hovedindhold
Nyheder

Jul 2023: Affald og juletræer

Indsamling af affald kan blive forskudt som følge af julen, men vil naturligvis blive hentet. Her på dragoer.dk kan du se, hvornår du får hentet affald på din adresse næste gang.

21. dec. 2023

Indhold

    På grund af helligdage hen over julen er der i uge 52 og uge 1 ændrede tømmedage på samtlige affaldsbeholdere, -spande og -poser. Du kan derfor ikke regne med de sædvanlige tømmedage. Du kan i stedet slå din adresse op og se, hvornår vi kommer og henter affald på netop din adresse:

    Afhentning af affald i julen

    Ingen ekstra affaldspose

    Vi deler ikke længere en ekstra affaldssæk ud i forbindelse med julen. Det skyldes vores nye affaldsordning med bedre mulighed for at sortere. 

    Husk: Gavepapir er defineret som restaffald og skal smides i beholderen for restaffald. 

    Har du mere pap, end hvad der kan være i din beholder, kan du aflevere det på Genbrugspladsen. Her kan du også komme af med gavepapir (kig efter containeren mærket med ”Rest efter sortering”).

    Hvad gør jeg med mit juletræ?

    Du kan aflevere dit gamle juletræ på Dragør Genbrugsplads, Bachersmindevej 15, Dragør. 

    Åbningstiderne er normalt hverdage kl. 10-18 samt lør-, søn- og helligdage kl. 10-17.

    Bemærk dog: Genbrugspladsen er lukket søndag-tirsdag den 24.-26. december og søndag den 31. december 2023 samt mandag den 1. januar 2024.

    Lad vognmanden hente dit juletræ

    Du kan også stille dit gamle juletræ ud til skel og få det hentet på din adresse. Træet skal være synligt for vognmanden.

    Indsamlingen foregår i løbet af uge 2 og 3 2024.

    Husk at juletræet:
    •    maksimalt må måle 2,5 m i højden
    •    skal være helt fri for pynt, fod og søm (fra foden)
    •    skal sættes ud senest dagen før afhentningsdag.

    Bemærk, at vi følger den normale afhentningsdag for haveaffald. I uge 2 og 3 tager vi dog kun juletræer og ikke almindeligt haveaffald med.