Gå til hovedindhold
Nyheder
Affald

Madaffald: Gode råd i sommervarmen

Sommeren er lige rundt om hjørnet, og med sommeren følger stigene temperaturer og solskin. Når temperaturen stiger, kan det give udfordringer med lugt, fluer og maddiker i affaldsbeholderen. Få råd her!

26. maj 2023

Indhold

    Der er heldigvis gode råd at hente, for at undgå lugt og uønsket visit fra fluer. Her er 10 gode råd, der kan hjælpe dig til at holde din beholder til rest- og madaffald ren.

    10 gode råd

    1. Brug to grønne bioposer til dit madaffald
    2. Skift posen mindst hver anden dag
    3. Sørg for at dit madaffald ikke er for fugtigt – undgå sovs eller andet flydende madaffald i poserne
    4. Kom letfordærveligt mad, som for eksempel rester fra fisk, skaldyr og kød, i en ekstra pose
    5. Brug den lille grønne køkkenspand til indsamlingen af dit madaffald. Kurven har huller, som giver luft til posen, og dermed forebygger komposteringsprocessen
    6. Bind en god knude på din pose – gerne to
    7. Hvis det er muligt, så stil din beholder til rest- og madaffald et skyggefuldt sted
    8. Læg din pose med madaffald, forsigtigt ned i beholderen, så du undgår at der går hul på posen
    9. Husk at holde låg på både din grønne køkkenkurv og affaldsbeholder, lukket
    10. Vask din beholder og køkkenkurv med vand og sæbe efter behov. Du kan evt. hælde en omgang kogende vand i din affaldsbeholder, men undgå at bruge gift.

    Er du løbet tør for bioposer?

    I Dragør Kommune kan du binde en biopose på håndtaget af din affalds beholder til rest- og madaffald. Dette er et tegn til din skraldemand om, at der skal lægges en ny forsyning til dig.

    Poserne kan også afhentes på Rådhuset i Borgercenteret, på Genbrugspladsen og på Biblioteket.

    Poserne koster ikke ekstra.

    God sommer!

    Læs mere om affaldsordningen