Ny affaldsordning i Dragør Gamle By
I perioden fra mandag den 21. august til fredag den 22. september 2023 får husstandene i Dragør Gamle By leveret affaldsstativ, poser m.m. og information om den nye ordning og gode råd ved affaldssortering.

Sidste fase
Vi er nået til sidste fase i udrulning af ny affaldsordning, hvor alle husstande i kommunen skal sortere i 10 forskellige affaldstyper. Fra den 4. september 2023 er turen kommet til de cirka 400 husstande i Dragør Gamle By.
Udlevering af stativer og information
I den kommende periode – fra den 21. august til den 22. september 2023 – får de enkelte husstande leveret affaldsstiver, poser mv. og informationsmateriale.
Desværre når ikke alle husstande at få deres affaldsstativ inden den 4. september 2023.
Disse husstande må selvfølgelig gerne begynde at sortere madaffald i den udleverede papirspose til madaffald. En fyldt pose stilles da frem til afhentning på din gade, så den er synlig fra vej, senest kl. 6 på tømmedagen.
Mangler du information
Vi håber, at du finder den information, du har brug for i det udleverede materiale.
Du kan også læse mere på dragoer.dk/affald
Har du spørgsmål til den nye ordning i Dragør Gamle By, er du naturligvis velkommen til at kontakte os og skrive til affald@dragoer.dk