Fri eller fanget? Unge skal vide, at de kan få hjælp

”Børn og unge spejler sig i de voksne omkring dem, og derfor har vi også et ansvar for at vise vejen og være med til at skabe fællesskaber uden nikotin. Med kampagnen Fri eller fanget vil vi gøre de unge opmærksomme på, at de kan få hjælp, hvis nikotinen har fået for stor plads i deres liv,” siger borgmester Kenneth Gøtterup.

Han håber samtidig, at flere voksne vil være med til at sprede budskabet:

”Jeg håber, at forældre, bedsteforældre, trænere og andre voksne, der har kontakt med unge, vil hjælpe os med at sprede budskabet. Jo flere unge, der ved, hvor de kan få hjælp, jo bedre mulighed har vi for at støtte dem i at blive fri af nikotinen.”

Fra fællesskab til afhængighed

For mange unge begynder brugen af nikotin sammen med andre. Men det, der starter som noget socialt, kan udvikle sig til en afhængighed, som den unge forsøger at skjule.

”Nikotin er et meget afhængighedsskabende stof. Det, der starter med at være noget, man prøver i selskab med andre, ender med at blive et ensomt fællesskab, hvor den unge er nødt til at bruge nikotin i smug. Vi har talt med mange unge, som kan fortælle om situationer, hvor det føles dumt og måske lidt skamfuldt at bruge nikotin. De unge vil vi gerne hjælpe,” siger Helle Stuart, der er leder af indsatsen Klar livet – uden røg og rusmidler.

Hun fortæller, at en række kommuner er gået sammen om kampagnen for at gøre de unge opmærksomme på, at der er hjælp at hente.

”Derfor er vi en række kommuner, som er gået sammen om at lave en kampagne, der gør opmærksom på muligheden for at få hjælp. Vi håber, mange unge vil benytte den mulighed,” siger Helle Stuart.

Hjælp uden løftede pegefingre

Selvom unge måske gerne vil ud af deres nikotinafhængighed, kan det være svært at tage det første skridt. Nogle tror måske, at de skal være klar til at stoppe helt, før de kan få hjælp, mens andre er bekymrede for at blive mødt med en løftet pegefinger.

Stoplinien er en gratis, national telefon- og chatrådgivning, der hjælper borgere – blandt andet unge – med at stoppe med at ryge, vape eller bruge snus og andre nikotinprodukter. Rådgiverne sidder klar alle hverdage.

”Selvom de unge måske har hørt om Stoplinien, så kan der være barrierer, som gør, at de ikke ringer eller sms’er til os. Måske tror de, at de skal være parate til helt at kvitte nikotinen, eller de forventer at blive mødt med en løftet pegefinger,” siger Maria Trærup, som er projektleder i Stoplinien.

Hun understreger, at rådgiverne tager udgangspunkt i den enkelte unges situation:

”Vi gør os stor umage med at møde de unge præcis dér, hvor de er, og give dem hjælp til den aktuelle situation, som de befinder sig i,” siger Maria Trærup.