Gå til hovedindhold
Nyheder

Gratis workshop for frivillige foreninger i Dragør

Vil I realisere jeres idéer, men mangler viden om fonde og puljer? Nu har frivillige foreninger og kommunale institutioner i Dragør Kommune mulighed for at blive klædt godt på til fundraising, når vi inviterer til gratis workshop med Fonde.dk. Frist for tilmelding er søndag den 1. marts 2026.

26. jan. 2026

Indhold

    Grib chancen for at styrke jeres fundraising og få nye idéer og netværk med andre frivillige aktører i Dragør Kommune.

    Få styr på fundraising fra idé til ansøgning

    Mange gode projekter bliver aldrig til virkelighed, fordi det kan være svært at finde den rette finansiering. Denne workshop giver jer konkret viden om, hvilke fonde og puljer I kan søge – og hvordan I øger chancerne for at få tilsagn.

    Workshoppen henvender sig til frivillige foreninger inden for idræt, kultur, musik og sociale fællesskaber samt kommunale institutioner med hjemsted i Dragør Kommune.

    Det får I med hjem

    Aftenen byder på en grundig og praksisnær gennemgang af fundraising, herunder:

    • Overblik over relevante fonde og puljer – og hvordan I identificerer dem effektivt
    • Indblik i, hvordan fonde og puljer tænker og vurderer ansøgninger
    • Vejledning i at udarbejde ansøgningsmateriale, herunder projektbeskrivelse og budget
    • Arbejde med jeres egen projektidé og formulering af en klar kernefortælling

    Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på netop jeres projektidéer.

    Erfaren underviser fra Fonde.dk

    Workshoppen ledes af Dennis Hørmann, som har arbejdet professionelt med fundraising i mere end 10 år. Han er forfatter til Håndbog i fundraising og står bag Danmarks største fundraisingportal, Fonde.dk.

    Du kan læse mere om aftalen med Fonde.dk, og hvordan du bliver oprettet som bruger:

    Adgang til Fonde.dk

    Praktiske oplysninger

    Tid og sted: Torsdag den 5. marts 2026 kl. 17–20 i Hollænderhallen, 1. sal, mødelokale 3+4.

    Pris: Det er gratis at deltage.

    Deltagelse: Begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og der kan deltage maks. to personer pr. forening eller institution.

    Der vil være let forplejning – eventuelle særlige hensyn angives ved tilmelding.

    Tilmelding

    Tilmeldingsfristen er søndag den 1. marts 2026.

    Tilmeld dig her senest søndag den 1. marts 2026

    Kontakt

    Foreningernes kontaktperson

    Center for Borger, Kultur og Social

    Telefon: 21 31 09 56