Forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune
Dragør og Tårnby Kommuner har et forpligtende samarbejde. Det betyder, at Tårnby Kommune løser en række opgaver for Dragør – blandt andet inden for natur, miljø, beskæftigelse og sociale sager.

Det forpligtende samarbejde betyder, at Tårnby Kommune løser en række opgaver på vegne af Dragør Kommune. Det gælder blandt andet inden for natur, miljø, beskæftigelse, genoptræning samt nogle socialsager for både børn og voksne.
Hvorfor samarbejder vi med Tårnby?
Dragør Kommune er en relativt lille kommune. Det betyder, at behovet for nogle opgaver er begrænset. Ved at samarbejde med Tårnby, kan vi sikre både høj faglig kvalitet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.