Mit affald er ikke blevet hentet
Hvis skraldemanden har lagt en seddel, er det fordi, han ikke har kunnet udføre sit arbejde. Det kan for eksempel være fordi skraldeposen er overfyldt, eller fordi der er udfordringer med at overholde kravene til adgangsvejen på din grund. Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis skraldemanden har lagt en seddel.

Du kan benytte selvbetjeningen til højre og fejlmelde til kommunen, hvis fx dine affaldsbeholdere ikke er blevet tømt. Du kan også skrive en besked i kommentarfeltet og eventuelt vedhæfte et foto. Denne selvbetjening kræver ikke NemID.
Her kan du se, hvad det betyder, hvis skraldemanden har lagt en seddel
Der er for meget affald i affaldssækken eller -beholderen. Du skal lægge affald over i en ny sæk og stille den ved siden af dit skraldestativ/beholder. Skraldemanden tager den med ved næste tømning.
Skraldemanden har lagt en ny sæk til dig under låget på din beholder/stativ. Den kan bruges til næste tømning.
Affaldssækken er revnet og det har ikke været muligt for skraldemanden at håndtere sækken forsvarligt. Sækken der er revnet sættes i en ukurant sæk. Placere sækken ved siden af stativet og skraldemanden tager den med ved næste tømning. Skraldemanden har lagt en ny sæk til dig under låget på dit stativ. Den kan bruges til næste tømning.
Din affaldssæk er formendelig ikke sat i dit stativ fordi det er ukurant.
Dit stativ skal være som beskrevet nedenfor:
- Trådnetstativ med spændebånd og sider skal være mærket B3. Det kan anvendes til én 110 liter plastsæk. Stativet skal være forsynet med sækkering og spændbånd
- Træbeklædte stativer af mærket MIRI med plads til én 110 liter plastsæk. Stativet skal være monteret med sækkering og spændbånd
- Træbeklædte stativer af mærket B96 Universal Miljøstativ med plads til én 110 liter plastsæk. Stativet skal være monteret med sækkering og spændbånd.
Der er affald i affaldssæk eller -beholder som ikke hører til i denne ordning. Du kan se en vejledning til at sortere på kommunens hjemmeside eller på app’en ”Mit affald”. Sorter affaldet korrekt, så tager skraldemanden affaldsbeholderen/-sækken med ved næste tømning. Vi henviser til brug af Dragør Genbrugsplads, hvis der er tale om en affaldstype, som skal til genanvendelse.
Skraldemanden har konstateret, at affaldet ikke er tilstrækkeligt emballeret, og at det udgør en risiko for håndteringen. Du bedes derfor emballere affaldet, og skraldemanden vil tage det med ved næste tømning.
Skraldemanden har konstateret at affaldet ikke er tilstrækkeligt emballeret og at det udgør en risiko ved håndtering. Der kan være tale om glas, kniv, værktøj eller andre skarpe genstande.
Du bedes emballere genstanden så det ikke udgør en risiko for skraldemanden. Skraldemanden vil herefter tage sækken med ved næste tømning.
Du kan også overveje at benytte Dragør Genbrugsplads.
Håndtaget på beholderen skal vende ud mod skraldemanden, så han nemt kan vippe beholderen og køre den til skraldebilen. Vend beholderen, så håndtaget vender ud af. Skraldemanden vil hente din beholder ved næste tømning.
Der har været forhindringer på adgangsvejen fra skraldebilen og frem til affaldsbeholderen/-sækken. For at skraldemanden kan hente dit affald, er der nogle krav til adgangsvej, som skal være opfyldt.
Skraldemanden har ikke kunnet gå trygt hen til affaldsstativet/-beholderen på grund af en løs hund. Du kan sætte en ny affaldssæk ved siden af dit skraldestativ/-beholder. Affaldssækken vil blive taget med ved næste tømning.
Skraldemanden har ikke mulighed for at gå sikkert fra skraldebil til renovationsstativ/beholder på grund af sne eller is. Skraldemanden har lagt en ny sæk i din postkasse, som du kan bruge. Hvis du placerer sække ved stativet/beholder inden næste tømning vil skraldemanden vil tage sækken med.
For at skraldemanden kan hente dit affald, er der nogle krav til adgangsvejen, som skal være opfyldt.
Se tjeklisten - adgangsvej og placering
Hvis du er uenig i vurderingen, kan du skrive til Tårnby Kommune, som ifølge Aftale om forpligtende samarbejde, har tilsynsopgaven. Tårnby Kommune vurderer forholdene og træffer afgørelse om, hvorvidt affaldet kan hentes eller om affaldet skal sættes frem til skel.
Vi er opmærksomme på, at der kan være tale om forhold, hvor skraldemanden tidligere gennem mange år, har hentet dit affaldet uden, forholdet er blevet påtalt. Forholdene og arbejdsvilkår er ændret også for skraldemanden.
Du kan vælge mellem at tilpasse forholdene til kravene eller sætte beholde/affaldsposen frem til skel. Det eneste krav er, at affaldet skal stå ved skel senest kl. 6 den dag, beholderen skal tømmes. Skraldemanden lægger ny affaldspose i din postkasse.
Vil du se, hvornår din affaldsbeholder bliver tømt? Og ligefrem få en påmindelse via SMS-tjeneste. Eller vil du anmelde, at dit affald ikke er hentet? Så har Dragør Kommune en app, der gør det nemt for dig. Download appen ’Affaldsportal’ på din smartphone eller tablet. Appen er gratis, og du kan hente den i App Store eller Google Play.
Sidst opdateret: 6. oktober 2022