Gå til hovedindhold
Nyheder
Klima og miljø

Energiforbedringer: 6 mio. kr. frigivet

Seks millioner kroner er frigivet til forskellige tiltag, som skal at mindske energiforbruget og samtidig forbedre indeklimaet og lysoplevelsen i kommunens bygninger.

06. mar. 2023

Indhold

    Kommunalbestyrelsen valgte torsdag den 2. marts 2023 at følge anbefalingen fra Klima-, By- og Erhvervsudvalget og frigav den såkaldte ESCO III-pulje på seks millioner kroner til energiforbedringer i kommunens bygninger.

    Der er tale om et energispareprojekt, hvor energibesparelsen finansierer investeringen.

    Helle Barth, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, siger: ”Det er rigtig dejligt at få opbakning til at gøre noget godt for såvel klimaet som økonomien på én gang.”

    Flere forskellige tiltag

    Der er lagt op til at flere forskellige tiltag. Blandt andet at indføre LED-belysning i kommunens bygninger.

    I denne omgang drejer det sig om at indføre LED-belysning på kommunens tre skoler og på Dragør Rådhus. Et tiltag, som forventes udført ultimo 2023. En af de ting, der for alvor har gjort LED-lys populært i både private hjem og i offentlige bygninger, er det lave strømforbrug.

    Derudover skal pengene bruges til:

    1. at skifte vinduer i kommunens bygninger
    2. skifte belysning på kunstgræsbane til LED. De nuværende lyskilder er gamle og dyre at udskifte
    3. at overgå til ét styringssystem af varme og ventilation (Schneider CTS)
    4. at dække uforudsete udgifter.

    Hvis der er flere penge tilbage af de seks millioner kroner, skal de gå til yderligere energibesparende projekter.

    ”Brugerne kan glæde sig til en bedre komfort og indeklima med nye vinduer i bygningerne. Det gælder for eksempel også for vores ansatte og deres arbejdsmiljø,” slutter Helle Barth.